Formål
Holbæk Kommune har en målsætning om at reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030. Målsætningen er fastsat i den strategiske energiplan fra 2020. Indfrielse af målet kræver en stærk indsats og for Holbæk Kommune bliver indsatserne indenfor energiproduktion særligt vigtige, fordi Holbæk Kommune har særlige muligheder for at gøre en forskel. I fremtidens energisystem vil der forekomme et stigende elforbrug til opvarmning og transport, bl.a. til elbiler og varmepumper. Udbygningen med grøn elproduktion skal således accelereres, og derfor vil Holbæk Kommune arbejde for en væsentlig udbygning af elproduktionen fra sol og vind. Suppleres egenproduktion fra sol- og vindanlæg i kommunen med importeret grøn strøm fra havmøller er det realistisk, at Holbæk kan forsynes udelukkende med grøn strøm i 2030. I den strategiske energiplan er der fastsat et pejlemærke om at opnå en reduktion i drivhusgasudledningen på 100 % i 2030 inden for grøn energiproduktion.
Ved at øge elproduktionen fra bl.a. solenergianlæg kan Holbæk Kommune være med til at sikre, at der er produceres yderligere grøn el der erstatter kraftværker der anvender fossile brændstoffer. Desuden skal den grønne strøm også forsyne de nye typer af elforbrug indenfor transport og varmepumper til opvarmning. En fremskrivning af energiforbruget i Holbæk Kommune viser, at elforbruget vil vokse med omkring 50 % i 2030, hvis de grønne mål skal indfris. Holbæk Kommune er en af få kommuner på Sjælland, hvor det stadig er muligt at tilslutte større vedvarende energianlæg til elnettet, uden at det forudsætter større opgraderinger af elnettet. Mulige tilslutningssteder omfatter bl.a. Nørre Asmindrup, Torslunde og Nyrup. Derudover er der en række steder plads på distributionsnettet til tilslutning af mindre- og mellemstore produktionsanlæg. Holbæk Kommune har derfor oplevet stor interesse fra projektudviklere af store solenergianlæg.
Figur 1 - Kort over solindstrålingen i Danmark angivet ved kWh/m2 pr. år
Ovenstående kort viser mængden af solindstråling over Danmark baseret på beregninger foretaget af DMI. Det er forskelligt hvor meget energi der indstråles i de forskellige dele af Danmark og i Holbæk Kommune. Holbæk Kommune har dog generelt gode solindstrålingsforhold.
Store solenergianlæg fylder og påvirker oplevelsen af landskabet, og derfor bør nye anlæg placeres så de generer naboer, landskaber og natur mindst muligt. I forbindelse med den strategiske energiplan er der foretaget indledende undersøgelser af mulige placeringer for solenergianlæg. Kortlægningen udgør en bruttoliste over potentielle områder til placering af vedvarende energianlæg i Holbæk Kommune.
På baggrund af en række ansøgninger om etablering af store solenergianlæg i kommunen, så besluttede Kommunalbestyrelsen på møde d. 21. april 2021, at retningslinjerne for etablering af solenergianlæg i kommunen skal revideres. Formålet med de nye retningslinjer er, at der skal tages yderligere hensyn til nabo og landskab. Kommuneplantillægget er et tematillæg som indeholder nye retningslinjer som skal sikre, at der ved fremtidig planlægning for solenergianlæg i kommunen tages hensyn til naboejendomme og landskab, samt stille konkrete krav til anlæg og prioriterer projekter med merværdi/multifunktionel arealanvendelse.
Retningslinjerne omhandler placering og udformning af solenergianlæg på mere end 1 ha. i landzone.
Idéfase
Kommuneplantillægget har været i en indledende høring hvor der blev indkaldt idéer og forslag til indholdet af kommuneplantillægget. Under idéfasen modtog kommunen 32 høringssvar, der primært omhandlede hensynet til boliger og landskab ved placering af solenergianlæg. Høringssvar er gengivet og kommenteret i høringsnotatet som kan ses her. Høringssvarene har flere sammenlignelige emner og disse emner er kommenteret i selvstændigt bilag, emnebilaget som kan se her. Ud for hvert høringssvar i høringsnotatet henvises der til det relevante emne i emnebilaget i kolonnen med administrationens kommentar. Emnebilaget er en alfabetisk gennemgang af de emner som de fleste høringssvar kommenterer, f.eks. afstand til bolig, solcellers synlighed og beplantningsbælter m.m.
Forhold til anden planlægning
De statslige interesser
Danmarks langsigtede mål er, at vi i 2050 skal være et klimaneutralt samfund. Udover det danske mål om klimaneutralitet, er Danmark igennem EU blevet tildelt et reduktionsmål på 39 procent for de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2030 i forhold til 2005. Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig reduktionsmål for ikke-kvotebelagte sektorer, mens de kvotebelagte sektorer reguleres direkte af EU. De kvoteomfattede sektorer omfatter energisektoren og de mest energiintensive virksomheder i EU, mens de ikke-kvotebelagte sektorer omfatter transport, landbrug, dele af individuel bygningsopvarmning, dele af virksomheders procesenergiforbrug, maskiner og andre småkilder. Kommuneplantillæg nr. 4 er i overensstemmelse med de statslige interesser i forhold til at øge produktionen af fossilfri energi.
Kommuneplan 2021
Kommuneplan 2021 fastlægger interesseområder for etablering af solenergianlæg (f.eks. solcelle- og solvarmeanlæg) på mere end 1 ha. Nedenstående gamle retningslinjer og redegørelse erstattes ved vedtagelse af kommuneplantillægget.
Gamle retningslinje 8.2.3
Der er udpeget interesseområder (primære og sekundære positivområder) for placering af fritstående solcelleanlæg, som er de områder der umiddelbart er vurderet egnet til opstilling af fritstående solcelleanlæg. På baggrund af en konkret vurdering og yderligere planlægning kan fritstående solcelleanlæg eventuelt placeres indenfor områderne.
Figur 2 - De primære positivområder er grønne og sekundære positivområder er orange
Positivområderne er en videreførelse fra den Strategisk Energiplan 2020 – 2030, hvor der foretaget en indledende screening af mulige områder til placering af solcelleanlæg. For de primære positivområder gælder det, at der ikke umiddelbart er nogen planmæssige hindringer i forhold til at opstille solcelleanlæg. For de sekundære positivområder kan der være forhold, der skal belyses yderligere førend det er muligt at vurdere hvorvidt området er egnet til opstilling solcelleanlæg. Generelt gælder det dog, at der ikke kan opstilles solcelleanlæg uden en konkret vurdering af det enkelte område (herunder forholdet til landskabet) samt udarbejdelsen af planlægning herfor. Områderne er udpeget med udgangspunkt på baggrund af kommuneplanens øvrige udpegninger. Beplantningsbælter skal som udgangspunkt afskærme fritstående solcelleanlæg, så anlæggene ikke er synlige fra omgivelserne. Dette er for at sikre et hensyn til omgivelserne, herunder byområder (boliger mv.), ubebyggede landarealer mod eventuelle gener.
Nye retningslinjer i Kommuneplan 2021
Ovenstående retningslinje, samt kortudpegninger og bemærkninger til retningslinjen afløses af nye retningslinjer, kort og bemærkninger som fremgår nedenfor.
8.2.5
Ved etablering af solenergianlæg skal der tages hensyn til naboer, landskabs- og naturværdier samt kulturhistorie.
8.2.6
Der udpeges et negativt område hvor der normalt ikke kan etableres større solenergianlæg. Dette område omfatter arealer indenfor:
Beskyttelseslinjer:
- Sø
- Å
- Strand
- Fortidsminde
Beskyttede områder:
- Fredskov
- Fredet områder
- Vandløb
- Fuglebeskyttelsesområde
- Habitatområder
- Beskyttede naturtyper (§ 3 natur)
- Beskyttelseszoner ved boringer 25 m
Kommuneplanens udpegninger:
- Bevaringsværdige landskaber
- Større sammenhængende landskaber
- Større uforstyrrede landskaber
- Lavbundsarealer der kan genoprettes
- Vedtagne kommuneplanrammer der er uforenelig med solenergianlæg
Andet:
- Kystnærhedszonen
- Skov
- Jernbaner
- Veje
Disse områder benævnes ”negativområder” og fremgår at redegørelseskortet. Der er lavet et digitalt kort som viser negativområderne. Det er muligt at fremsøge adresser eller matrikler i kortet.
Figur 3 - Negativområderne
8.2.7
Udenfor negativområder kan der, efter en nærmere konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, måske lokalplanlægges for etablering af solenergianlæg.
8.2.8
Solenergianlæg kan med fordel placeres i nærheden af vindmøller for at opnå en bedre tilkobling til, og udnyttelse af, det eksisterende ledningsnet.
8.2.9
Solenergianlæg skal afskærmes med levende hegn hvis der ikke allerede er afskærmning. Hegnet skal som minimum etableres som 3 rækker af hegn med buske og træer. Hegnet skal etableres med primært hjemmehørende og egnstypiske arter som er almindeligt brugt i læhegn eller i naturlige tilgroninger i det åbne land på Sjælland. Beplantningens sluthøjde skal som udgangspunkt være minimum 4 m højt.
8.2.10
Hvis det er muligt, skal solenergianlæg placeres op ad eksisterende levende hegn, så disse fra start kan virke afskærmende. Såfremt bibeholdelse af eksisterende beplantning, såsom læhegn og andre mindre bevoksninger (mergelgrave, vildtremisser og lign.) vurderes, at have en væsentlig positiv effekt på anlæggets indpasning i landskabet, skal disse søges bevaret i projektet og beskyttes med lokalplanen. Eksisterende beplantning har en stor værdi for biodiversiteten og bidrager til at det tekniske anlæg integreres i det eksisterende landskab, og underordner sig dette.
8.2.11
Trådhegn omkring anlægget skal som hovedregel etableres på indersiden af læhegnet, og hegnet skal hæves ca. 15 cm, så det ikke virker som en barriere for mindre dyr. Alternativt kan hegnet etableres som et bredmasket vildthegn.
8.2.12
Der skal som udgangspunkt holdes en respektafstand til nabobeboelser på 100 m. Efter en konkret vurdering kan der stilles krav om en større afstand af hensyn til opholdsarealernes placering, eller der kan accepteres en kortere afstand pga. eksisterende beplantning, områdets terræn, infrastruktur og lign. eksisterende barriere i landskabet.
8.2.13
Ingen bolig eller landsby må blive omkranses af solenergianlæg på alle sider.
8.2.14
Anlæg skal søges etableret harmonisk ved at anlægget følge konturer i landskabet som f.eks. veje, vandløb, diger mv.
8.2.15
Panelrækkerne skal opstilles, så de i højden har så rette linjer eller bløde buer som muligt eller så vidt muligt følger terrænets/landskabets konturer. Der må ikke opleves ”knæk” i rækkerne, som virker forstyrrende, når man ser ind på anlægget. Der kan kun planlægges for solceller i kuperede områder, såfremt landskabets udformning positivt medvirker til at skjule solcelleanlægget.
8.2.16
Solpaneler må ikke opsættes i større højde end maks. 3,5 meter (overkanten af det øverste panel).
8.2.17
Der må ikke opleves refleksion fra solenergianlægget, der blænder trafik, luftfart eller nabobebyggelser. Solpanelerne skal være ikke-reflekterende (anti-refleksbehandlede).
8.2.18
Ved etablering af solenergianlæg bør borgernes eksisterende mulighed for at færdes ad eksisterende stier og spor i landskabet fastholdes eller erstattes af nye stier eller spor. Nødvendige serviceveje skal som hovedregel anlægges med grusbelægning.
8.2.19
Områderne skal reetableres til tidligere anvendelse og solenergianlægget skal fjernes, når solenergianlægget ikke længere er i drift.
Bemærkninger til retningslinjer
Der udlægges ikke konkrete arealer hvorpå der kan etableres solenergianlæg, men konkrete ansøgninger om etablering af solenergianlæg vil blive vurderet i forhold til retningslinjerne.
I forbindelse med prioriteringen af kommende ansøgninger om planlægning for solenergianlæg kan projekter, som skaber en form for merværdi for lokalområdet, f.eks. nye rekreative arealer, klimasikring, stier, naturbeskyttelse, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse eller lunde med frugttræer forvente at blive prioriteret foran andre projekter som ikke bidrager med synergier.
En ansøgning om etablering af solenergianlæg skal indeholde følgende inden en projektansøgning kan indleveres til politisk behandling:
- Visualiseringer af projektets påvirkning af naboer og landskabet
- En redegørelse for lokal forankring, inkl. nabohåndtering samt overvejelser om rekreative anvendelsesmuligheder, klimatilpasning eller anden form for synergi som projektet kan bidrage med i lokalområdet.
- Nettilslutningsredegørelse inkl. overvejelser om VE-opstiller er indstillet på at screene og ansøge sideløbende med planprocessen og afsætning af strøm.
- Generel projektplanlægning og miljøscreening.
- Detaljeret planteplan der forholder sig til biodiversitet og tilpasning til det konkrete omgivende landskab. Samt til den fremtidige drift i forhold til højder på beplantningen.
- Plantegning der viser placering af paneler og master/lynafledere, transformer, adgangsveje mm.
Store solenergianlæg kan som udgangspunkt ikke placeres inden for de udpegede negativområder, da det vurderes, at etablering af solenergianlæg er uforenelig med de interesser der findes i disse områder. Planlægning for solenergianlæg inden for negativområder kan dog undtagelsesvis lade sig gøre, hvis en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse kan godtgøre en placering i området. Ejerskab af fast ejendommen indenfor den negative udpegning er ikke en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Vurderingen og beslutningen om igangsættelse af planlægningen forelægges politisk.
Der er mange arealinteresser knyttet til det åbne land, og langt de fleste områder er allerede omfattet af en eller flere arealinteresser. Det kan f.eks. være geologiske interesseområder, kulturmiljøer, værdifulde landbrugsområder, potentielle vådområder, råstofområder, skovrejsningsområder, områder med skovrejsning uønsket eller beskyttet natur. Det skal i hvert tilfælde konkret vurderes, om en ansøgning om et solenergianlæg er foreneligt med de øvrige arealinteresser. Hvis det vurderes, at et ansøgt solenergianlæg er foreneligt (eventuelt under nogle forudsætninger) med de øvrige arealinteresser, skal der i forbindelse med planlægningen for solenergianlægget indgå et planlægningsmæssigt hensyn til disse arealinteresser, ligesom der skal redegøres for, hvordan der tages hensyn til arealinteresserne. At en ansøgning er beliggende udenfor negativområderne er ikke ensbetydende med at ansøgningen imødekommes, det kommer altid an på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.
Ved placering af store solenergianlæg skal der tages hensyn til naboer. Der skal ved vurdering af nabohensyn redegøres for, hvordan nabobeboelser påvirkes, f.eks. visuelt og med hensyn til støj, og hvilke tiltag der gøres for at afværge påvirkningen. I forbindelse med den visuelle påvirkning kan der f.eks. redegøres for afstand, udsigt, beplantning og genskin. Det skal indgå i overvejelserne, hvor boligen ligger, og hvor de primære opholdsarealer findes. Der kan også tages hensyn til, om der i forvejen findes afskærmninger mod solenergianlægget f.eks. bygninger, terræn, beplantning eller infrastrukturanlæg.
Det primære formål med afskærmende beplantning omkring solenergianlæg er at mindske indsyn og mulig gene for naboer, samt at sikre at det tekniske anlæg integreres bedst muligt i det eksisterende landskab. Beplantningsbælterne skal have en afskærmende effekt, således at områdets tekniske præg ikke opleves dominerende i det omkringliggende landskab. Beplantningen skal bestå af en blanding af træer og buske kombineret med lav busk- og bundbeplantning, så den visuelle påvirkning af anlægget begrænses.
- Nyetableret beplantning skal min. indeholde 15% ammetræer eller -buske af f.eks. Rødel, Grønel og fuglekirsebær. Disse arter er hurtige til at etablere sig og er med til at skabe vækstforhold, som hjælper den resterende beplantning med at etablere sig.
- Beplantningen skal bestå af mindst 3 rækker. Imellem hver række skal der etableres blomstrende buske der kan tilbyde nektar og frugter til bl.a. insekter og fugle
- Beplantningen skal efter 5 vækstsæsoner fremstå sammenhængende og dækkende.
Der skal fortrinsvis anvendes egnstypiske arter som er almindeligt brugt i læhegn, eller i naturlige tilgroninger, i det åbne land på Sjælland. Der skal primært anvendes hjemmehørende arter med blomster og frugter der har værdi som fødekilde for fugle, insekter og dyr aht. biodiversiteten.
Følgende arter, som i udvokset tilstand har en højde på 3-6 meter, kan nævnes: Slåen, Havtorn, Koral hvidtjørn, Hassel, Alm. hyld, Benved, Rød kornel, Tørst, Kvalkved, Dunet gedeblad, hunderose og æblerose. Desuden kan nævnes følgende egnede arter, der ikke karakteriseres som ’hjemmehørende’: Grønel, Kræge, Sargents æble, Blærespirea, Druehyld og Surbær. Der må ikke plantes eksotiske arter, der har tydeligt have/park præg, som er fremmede i det åbne land.
For at sikre variation i beplantningen skal der et passende antal steder gives plads til at grupper af enkelte individer vokser op til mindre træer i højden 8-12 m. Her kan nævnes arter som f.eks. Alm. hvidtjørn, Engriflet hvidtjørn, Koralhvidtjørn, Alm. røn, Alm. hyld, Benved, Mirabel, Surkirsebær, Skovabild, Hassel og Alm. hæg.
Beplantningsbælterne skal fremstå fritvoksende og må ikke have karakter af klippet hæk. Der kan beskæres i bredde og højde, hvis det vurderes nødvendig, svarende til almindelig drift af læhegn i landbrugsdriften. For at sikre en fritvoksende karakter og at undgå ensartet ’studsning’ i 4 m højde er det hensigtsmæssigt at etablere arter der i udvokset tilstand får en højde på ca. 4 m, som nævnt ovenfor.
Beplantningsbælterne skal fremstå varierede og de forskellige strækninger skal fremstå med indbyrdes forskellig karakter, således at beplantningen ikke kommer til at fremstå som en ensartet kant omkring anlægget. Der må gerne etableres enkelte mindre strækninger med kun en art, som er egnet til det, f.eks. med slåen, havtorn eller vilde roser, der kan danne tætte krat, som man ofte ser i det åbne land.
Der skal i forbindelse med ansøgning om lokalplanlægning for solcelle anlæg udarbejdes en detaljeret planteplan der forholder sig til biodiversitet og det konkrete sted (jordbund, eks. beplantning, klimaforhold) og det omkringliggende landskab. Samt en plan for etablering og fremtidig drift i forhold til beplantningens højde og tæthed. Holbæk Kommune forholder sig i den efterfølgende dialog om lokalplanlægning til dette udkast og der kan i denne proces forekomme tilretninger/tilføjelser.
Selve anlæggets udformning skal tage udgangspunkt i stedet og landskabets karakter. Anlægget bør så vidt muligt underordne sig landskabets eksisterende struktur, sådan at markskel, levende hegn, småbiotoper (mergelgrave, søer, vildtremisser o.lign.) og terræn bliver definerende for placeringen af solcelle -stativerne. Store solenergianlæg skal så vidt muligt placeres i en samlet helhed, som så vidt muligt består af sammenhængende arealer. Hensigten er bl.a. at undgå spredte og fragmenterede anlæg og at optimere anvendelsen af arealer, som vurderes egnede til solceller, og dermed samle solenergianlæg på færrest mulige arealer.
Solenergianlæg kan f.eks. etableres i tilknytning til vindmølleområder, transformerstationer, højspændingsledninger og andre tekniske anlæg. Hensigten er at samle de tekniske anlæg og dermed begrænse, at tekniske anlæg spredes på unødigt mange lokaliteter i kommunen og at kapaciteten i det eksisterende ledningsnet kan udnyttes bedre da sol- og vindenergi supplerer hinanden godt. Solenergi producerer bedst om sommeren, hvor produktionen af vindenergi sædvanligvis er lavere. Vindenergiproduktionen er mest effektiv om vinteren, hvor solenergien er lav.
Øvrig redegørelse i forhold til kommuneplantillægget
Lovgrundlag
Kommuneplantillægget udarbejdes efter reglerne i Planloven: LBK nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer (Bekendtgørelse af lov om planlægning).
VE-Loven
Loven om Vedvarende Energi (VE-loven) fastlægger, at opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale til en grøn pulje til den kommune, hvori der opstilles vedvarende energianlæg. Kommunen administrerer midlerne, og midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen som en engangsbetaling efter net-tilslutning. Holbæk Kommune er i gang med udarbejdelsen af et administrationsgrundlag som sikre at den grønne pulje bruges lokalt. VE-loven indeholder også bestemmelser for værditabserstatning og salgsoption samt VE-bonus. Det er Energistyrelsen som er myndighed på denne del af VE-Loven.
Miljøvurdering
Der er udarbejdet en miljørapport, der beskriver mulige miljøkonsekvenser jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Miljørapporten viser, at de foreslåede retningslinjer ikke vil medføre væsentlige negative miljøkonsekvenser. Kommuneplantillæggets retningslinjer vil blive konkretiseret i lokalplanplanlægningen for det enkelte solcelleprojekt og der vil således blive indarbejdet en række afværgende og miljøforbedrende tiltag i den enkelte lokalplan for det enkelte solcelleanlæg. Der vil være krav om etablering af afværgeforanstaltningerne som f.eks. beplantningsbælter i lokalplanerne som forudsætning for ibrugtagning af solcelleanlæggene. Overholdelse af bestemmelserne i lokalplanen vil blive sikret i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Alle lokalplaner som udarbejdes for at muliggøre etablering af solcelleanlæg skal ligeledes vurderes i forhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Her vil de miljømæssige påvirkninger af det konkret anlæg blive vurderet nærmere. Miljøvurderingen kan ses her. Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen som kan ses her.
Miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter (VVM)
Kommunen skal i nogle tilfælde miljøkonsekvensvurdere konkrete projekter og anlæg. Det fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter for solenergianlæg, der evt. kan medføre krav om en screening og evt. efterfølgende miljøkonsekvensrapport.
De kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, er projektets karakteristika, projektets placering og den potentielle miljøpåvirkning. Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal screenes, og om det i givet fald forudsætter en miljøkonsekvensvurdering ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. For projekter omfattet af miljøvurderingsloven gælder, at bygherren skal indgive en skriftlig ansøgning til kommunen.
Natura 2000-område
Der gælder særlige regler for internationale beskyttelsesområder Natura 2000 områder, som består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder samt Ramsarområder. I Natura 2000 områder må der bl.a. ikke planlægges for nye arealer til byzone eller sommerhusområde samt nye større vejanlæg, trafikanlæg, tekniske anlæg m.v.
Kommuneplantillægget gælder for hele kommunen og de opdaterede retningslinjer udelukker placering af solenergianlæg i internationale naturbeskyttelsesområder. Planen ændrer dermed ikke på, at der ikke kan placeres solenergianlæg inden for internationalt naturbeskyttelsesområde.
Da kommuneplantillægget begrænser placering af solenergianlæg inden for Natura 2000 områder, vurderes kommuneplantillægget hverken i sig selv, eller i sammenhæng med andre planer, at påvirke Natura 2000 områder.
Bilag IV- og rødliste arter
I planlægningen skal der tages særlige hensyn til udvalgte dyre- og plantearter, som er sjældne og i fare for at forsvinde. Kommuneplantillægget gælder for hele kommunen og de opdaterede retningslinjer tager hensyn til dyr og planter ved placering af solenergianlæg. I forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger skal forekomster af bilag IV arter og andre rødlistede og beskyttede arter (fredede arter) i området vurderes, f.eks. forekomster af padder og flagermus, idet yngle- og rasteområder for disse ikke må påvirkes. Det er således vurderet, at vedtagelsen af kommuneplantillægget ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, og at vedtagelsen ikke vil have negative konsekvenser for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV.
Høring
Retningslinjerne har været i offentlig høring i 11 uger. I den forbindelse har Holbæk Kommune modtaget 10 høringssvar som er gengivet og kommenteret i høringsnotatet som kan ses her. I høringsperioden blev der afholdt et borgermøde d. 30. august. Et tematisk referat fra borgermødet kan ses her.
Generelt er der i forbindelse med høringen fremsendt høringssvar fra lodsejere og konsulenter med interesse for etablering af solcelleanlæg og fra naboer til evt. solcelleanlæg som frygter for konsekvenserne for deres ejendom og ejendomsværdi ved et kommende anlæg i deres lokalområde. Høringssvarene viser godt de dilemmaer og udfordringer, som der er ved planlægning for vedvarende energianlæg.