Retningslinjer
Retningslinjer knyttet til udpegede områder på kortet
6.2.1 Skovrejsningsområder er udpeget på kort. Det er områder, der ønskes tilplantet med skov eller på anden måde indgå i en skovplantning.
6.2.2 Skovrejsning uønsket er udpeget på kort. Indenfor disse områder må der ikke rejses skov. Efter en konkret vurdering kan der dog meddeles tilladelse til skovrejsning eller området kan ændres til positiv skovrejsningsområde, hvis det kan begrundes med, at der samlet set sker en forbedring af landskabelige, naturmæssige og rekreative forhold, og at det kan ske uden at forringe kulturhistoriske eller landskabelige værdier.
6.2.3 Hvis der meddeles tilladelse til skovrejsning inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, vil der blive lagt vægt på, at der primært plantes løvskov, samt at der sikres offentlig adgang ved skove over 5 ha.
6.2.4 I områder der hverken er udpeget til skovrejsningsområde eller skovrejsning uønsket, kan der rejses skov.
Bemærkninger til retningslinjer
Staten har som mål, at landets skovareal skal forøges, så det inden for 80–100 år bliver forøget til at dække 20–25 % af landets areal mod ca. 12 % i dag. I Holbæk Kommune udgør skovarealet i dag ca. 18 % af det samlede areal, svarende til ca. 107 km2. For at nå dette mål arbejdes der i Holbæk Kommune med en dynamisk skovrejsningspolitik. Hvilket vil sige, at kommunen søger dialog med lodsejere, der ønsker at rejse skov. Konkrete ønsker om skovrejsning, der vil styrke de landskabelige kvaliteter og understøtte de rekreative muligheder i området kan således begrunde en ændring af kommuneplanens udpegning. Kommunen vil med jævne mellemrum revidere udpegningen ved at udarbejde tillæg til kommuneplanen.
Udpegningen af skovrejsningsområder er primært sket i egnede områder, som ligger bynært og som vil kunne gavne grundvandskvaliteten. Men også forhold som at skabe sammenhæng mellem naturområder, landskabelige hensyn og rekreative muligheder er indgået i udpegningen af skovrejsningsområder.
Formålet med at øge de udpegede skovrejsningsområder er at give større mulighed for privat skovrejsning. Med udpegningen af skovrejsningsområder sikres det, at den private skovrejsning finder sted, hvor det er samfundsmæssigt mest hensigtsmæssigt. Skovrejsningen skal dels have til formål at forøge træproduktionen, men også at fremme hensynet til friluftsliv, biodiversitet og miljøbeskyttelse. De udpegede skovrejsningsområder inden for kystnærhedszonen begrundes med væsentlige rekreative, grundvandsmæssige eller naturmæssige forhold, men det er samtidig steder, hvor der kan rejses skov uden at oplevelsen af kysten forringes eller steder hvor oplevelsen af kystlandskabet forstærkes.
Det har været målsætningen, at kommunens udpegede skovrejsningsområde skulle dække 15–20 % af det ubebyggede areal i kommunen. Hvis der i fremtidige kommuneplantillæg sker indskrænkninger i det udpegede skovrejsningsområde, skal der kompenseres herfor ved at udpege andre arealer, så det samlede skovrejsningsområde kan fastholdes.
Skovrejsningsområder er primært søgt placeret i områder hvor et eller flere af følgende kriterier kunne opnås:
Bynærhed
Grundvandsbeskyttelse
Naturforbedring
Rekreative muligheder
Der kan ikke forventes dispensation til skovrejsning indenfor negativområder som i kommuneplanen er udlagt til vejanlæg, kommende boligområde, tekniske anlæg og større sammenhængende naturområder, som kan forringes ved skovtilplantning. Det samme vil gøre sig gældende, hvor der vurderes at være væsentlige kulturhistoriske eller landskabelige forhold, som vil blive forringet. I kystnære områder og inden for kystnærhedszonen er der udpeget negativområder, hvor der er særlige udsigter til fjorden samt de fleste arealer mellem kysten og nærmeste vej eller bebygget område
Negativområder findes primært, hvor der er andre udpegninger, som vil skabe konflikt med skovrejsning.
Vindmølleområder
Råstofgraveområder
Potentielle vådområder
Kulturmiljøer
Kirkeomgivelser
Internationale naturbeskyttelsesområder
Fredede arealer
Arealreservationer til infrastrukturanlæg
Kystnære områder
Landskabeligt værdifulde områder og udsigtspunkter
Skovplantning defineres som beplantninger, der inden for et rimeligt tidsrum vil danne skov af højstammede træer. Som udgangspunkt betragtes sådanne plantninger dog kun som skov, når de er større end 0,5 ha. Læhegn, med en bredde på under 20 meter, betragtes heller ikke som skov. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift samt energiafgrøder i kort omdrift anses ikke som skovplantning. Man skal dog være opmærksom på, at pyntegrønt og juletræer, som ikke holdes i en kort omdrift, og energiafgrøder af vedtypen, som høstes med et længere mellemrum end 5 år, vil blive betragtet som skov. Sådanne plantninger er ikke tilladt inden for negativområder, og kommunen kan kræve plantningerne fældet. Skovplantninger, som etableres ved selvsåning, er ikke omfattet af forbuddet mod skovplantning.