Retningslinjer
Generelle retningslinjer
8.6.1 Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL).
8.6.2 I områder med boringsnære beskyttelses områder (BNBO) må den planlagte eller eksisterende arealanvendelse ikke ændres, hvis ændringen vil føre til en øget fare for forurening af grundvandet.
8.6.3 Tilladelser til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke opnås i OSD af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
8.6.4 Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Enkelte NFI’er er undtaget. Undtagelserne kan ses i de vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
8.6.5 Nedsivning af vejvand tillades som udgangspunkt ikke inden for OSD og IOL idet nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan forurene grundvandet.
8.6.6 Når der er indlagt vand fra et alment vandforsyningsanlæg på en ejendom, kan der som udgangspunkt kun gives tilladelse til at indvinde vand fra egen brønd eller boring, hvis vandet skal bruges erhvervsmæssigt og har væsentlig betydning for ejerens erhverv på ejendommen, f.eks. markvanding, vand til dyr, gartneri o.l. Det forudsættes, at indvindingsanlægget er indrettet så der ikke kan ske forurening af grundvandet, og sammenblanding med vand fra det almene vandforsyningsanlæg.
8.6.7 Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til indvinding af overfladevand. Indvinding fra pumpe-og digelags afvandingskanaler kan tillades, ligesom der kan gives tilladelse fra områder så som vandløbs spidser tæt ved kysten, hvor den ansøgte vandmængde er til rådighed.
8.6.8 Brønde skal sløjfes, hvis de er overflødige. Det samme er gældende for boringer, hvis de samtidig er i en stand, der vurderes at kunne medføre forurening af grundvandet. Brønde og boringer, som ikke længere benyttes, bør sløjfes af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Grundvandsredegørelser
 |
 |
 |
 |
 |
Bemærkninger til retningslinjer
Inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) skal der tages særlige grundvandshensyn for at beskytte den nuværende og den fremtidige vandforsyning. Derfor indeholder kommuneplanen retningslinjer for at beskytte drikke- og grundvandet.
OSD dækker ca. 60% af Holbæk Kommunes samlede areal, mens områder med drikkevandsinteresser (OD) dækker 38%. Der er således kun 2 % af arealet i kommunen, hvor der ikke er drikkevandsinteresser.
Grundvandstruende virksomhed
Staten stiller i ”vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse” krav om at kommunerne skal redegøre særskilt for forholdet til grundvandsbeskyttelsen hvis der planlægges at placere aktiviteter der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet inden for OSD eller IOL. Der skal således redegøres for en lang række grundvandsforhold samt være en særlig planlægningsmæssig begrundelse for de nye arealudlæg. Derudover skal det beskrives, hvilke tekniske tiltag aktiviteterne forudsætter.
Holbæk Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan 2013 udarbejdet en sådan grundvandsredegørelse for arealudlæg i OSD og IOL. Rapporten beskriver grundigt hvilke konsekvenser en række nye/ændrede arealudlæg vil få. For at beskytte drikkevandet er der I OSD-redegørelsen fastlagt særlige retningslinjer for en række rammeområder. Se OSD-redegørelsen og tillæg hertil i venstre spalte.
Der er i kommuneplan 2021 ikke sket arealudlæg som vil medføre øget fare for forurening af grundvandet. Der er derfor ikke udarbejdet en særskilt grundvandsredegørelse i forbindelse med Kommuneplan 2021.
Hvis der i planperioden udarbejdes kommuneplantillæg for en ændret anvendelse der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet indenfor BNBO, OSD og IOL skal der udarbejdes en særskilt grundvandsredegørelse, herunder hvilke tekniske tiltag, der skal bidrage til at sikre grundvandbeskyttelsen.
Kommunens administration i områder med BNBO er som udgangspunkt, at den planlagte eller eksisterende arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en øget fare for forurening af grundvandet. Aktiviteter, hvor der enten ved direkte udledning eller ved håndtering af stoffer, er en risiko for forurening af grundvandet, betegnes som grundvandstruende.
Nedsivning af spildevand
Tilladelser til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke opnås i OSD af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Selv om nedsivningen skal foregå uden for IOL er det Holbæk Kommunes holdning, at fælles nedsivning eller tæt nedsivning ikke kan foregå i OSD da OSD er udlagt som en reservation og beskyttelse af det grundvand der skal benyttes i fremtiden. Der kan dog gives dispensation til denne type nedsivning uden for IOL med inde i OSD, hvis der ikke kan findes andre egnede løsninger mht. spildvandshåndtering, og når det vurderes at de hydrogeologiske forhold betyder, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af grundvandet.
NFI kan karakteriseres som områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet ikke er god og nedsivning af spildevand kan udgøre en større risiko for grundvandet end i områder der ikke er udpeget som NFI. På denne baggrund kan nedsivning af spildevand som hovedregel ikke forøges i NFI. I indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er det beskrevet, hvis der kan ske nedsivning i et NFI.
Nedsivning af vejvand
Vejvand er også at betragte som spildevand. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen anbefaler vi generelt ikke nedsivning af vejvand via anlæg inden for OSD og IOL idet nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem for grundvandet. Nedsivning af vejvand via grøfter er derimod acceptabelt, da nedsivningen på den måde ikke bliver koncentreret et sted, men spredt over et større område, og på den måde ikke kun belaster ét område. Ved nedsivning via vegetationsdækkede grøfter sikres der også en vis tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer i vegetationen, som ved nedsivning gennem anlæg/faskine i modsat fald ikke ville tilbageholdes på samme vis. Hvis det i enkeltstående tilfælde er noget nær umuligt at komme af med vejvandet på anden måde, vil kommunen på baggrund af en konkret trusselsvurdering overveje nedsivning, dog altid med krav om at der før nedsivningen etableres et bassin efterfulgt af sandfang og olieudskiller.
Tilladelse til indvinding af vand fra egen brønd eller boring til erhverv
Tilladelse til nye boringer til erhvervsvirksomheder (herunder landbrug) træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering. En ejendom der forsynes af et vandværk kan ikke udtræde af den almene vandforsyning (vandværket), mht. vand til husholdningsbrug. For at opnå en tilladelse til en ny boring, er det en forudsætning, af der ikke sker en sammenkobling mellem husholdningens forsyning fra vandværket og virksomhedens eget ledningsnet til erhvervsbrug.
Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til indvinding af vand fra egen brønd eller boring laver kommunen en afvejning af, hvilken fordel ansøgeren kan have af tilladelsen og om der er risiko for, at brønden eller boringen kan forurene grundvandet. Mange ældre brønde og boringer er i dårlig stand og udgør en potentiel forureningstrussel mod grundvandet. Er de utætte virker de som et lodret ”dræn” for overfladevand ned til grundvandet. Pesticider brugt til ukrudtsbekæmpelse omkring anlægget, kan ende i grundvandet og det samme gælder andre miljøfremmede stoffer som kan være spildt nær en boring eller en brønd, eksempelvis gødnings- og olieprodukter.
For at opnå en tilladelse til indvinding af vand vil det være et krav, at brønden eller boringen er indrettet så den ikke udgør en trussel mod grundvandet. Der vil ved vurderingen endvidere blive lagt vægt på:
At der er et reelt vandingsbehov.
• Om indvindingen skal anvendes erhvervsmæssigt og har væsentlig betydning for ejerens erhverv på ejendommen, herunder vand til dyrehold.
• Om der er risiko for, at indvindingen kan have negativ indvirkning på nærliggende indvindingsområder til vandværker.
• Om der er risiko for, at indvindingen kan påvirke nærliggende natur.
• At eventuelle nærliggende forureningskilder som fx nedsivningsanlæg, kloakledninger mv. ikke kan forurene brønd eller boring.
• At jordbund og afgrødevalg kan begrunde et vandingsbehov.
Indvinding af overfladevand
I Holbæk Kommune er der tidligere givet en række markvandingstilladelser til overfladevand fra vandløb, søer og moser ol. Da mange vandløb, søer og moser er registreret som beskyttet natur inddrages tilladelser til indvinding af overfladevand som udgangspunkt når de udløber, så bl.a. Naturbeskyttelsesloven overholdes. Samtidig har mange vandløb miljømål som jf. vandområdeplanerne skal opnås. At kommunen som udgangspunkt ikke fornyer udløbne indvindingstilladelser fra vandløb, kan være medvirkende årsag til at miljømålene kan opfyldes. Der gives kun tilladelser til indvinding fra pumpe-og digelagsafvandingskanaler, da de er så regulerede og menneskepåvirkede, at de ikke har nogle naturmæssige interesser af betydning. Derudover kan der tillades indvinding af overfladevand fra vandløbsspidser (kystnært) hvis den ønskede vandmængde er til rådighed, og indvindingen samtidig ikke er til hinder for opfyldelse af miljømålene.
Overflødige brønde og boringer
Som udgangspunkt skal alle kendte overflødige brønde og boringer på et eller andet tidspunkt sløjfes bl.a. af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
En boring eller brønd er overflødig, når ejendommen samtidig har en anden vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden eller boringen. Dette betyder blandt andet at bilvask, havevanding, fyldning af marksprøjte og lignende ikke er en legitim årsag til at bevare en brønd eller boring, når der er anden vandforsyning på ejendommen.
Der kræves ekstraordinære omstændigheder at få tilladelse til at bevare en overflødig boring eller brønd.
Veludførte boringer i god teknisk stand og med et potentiale for fremtidig samfundsrelevant benyttelse kan tillades bevaret, forudsat at de fysisk inaktiveres, dvs. pumpe mv demonteres og boringen afsluttes med tæt blindflange evt. med pejlestuds.