Retningslinjer
Generelle retningslinjer
8.7.1 Ved ny planlægning skal det sikres at tilstødende arealer ikke udsættes for yderligere væsentlig risiko som følge af disse ændringer.
8.7.2 Lavbundsarealer kan indgå som bufferarealer til områder med skiftende vandstand, som følge af bl.a. regnvand, grundvand eller overfladevand.
8.7.3 Klimatiltag, der har virkning på tværs af kommunegrænser, skal ske i tæt dialog med berørte kommuner og andre relevante parter.
8.7.4 Afværgeforanstaltninger relateret til erosion skal som udgangspunkt etableres som blød kystbeskyttelse.
Retningslinjer knyttet til udpegede områder på kortet
8.7.5 De udpegede områder med risiko for oversvømmelse som følge af regnvand og vandstandsstigninger, fremgår af kortbilaget.
8.7.6 Oversvømmelsestruede arealer skal som udgangspunkt friholdes for nyt byggeri/anlæg. Dette kan kun fraviges hvis det kan sandsynliggøres at risikoen håndteres.
8.7.7 I områder hvor afværgeforanstaltninger er nødvendige, er det et krav at disse etableres før ændret anvendelse kan finde sted.
8.7.8 Ved etablering af afværgeforanstaltninger, skal det som udgangspunkt sikres, at løsningerne indpasses i de lokale landskabelige og arkitektoniske forhold, samt at løsningen bidrager positivt til biodiversiteten og de rekreative muligheder i området.
Bemærkninger til retningslinjer
Ifølge FNs klimapanel oplever vi allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne. Disse konsekvenser vil forventeligt kun blive værre i fremtiden. Ifølge DMI og Kystdirektoratet kan vi bl.a. forvente, at middelvandstanden i Isefjorden vil stige med op til 112 cm over de næste 100 år. Det betyder, at en hændelse som den forårsaget af stormen Bodil, som i 2013 blev målt til 196 cm, i år 2120 tilsvarende vil måle 308 cm. Ligeledes forholder det sig med regnvand, hvor vi i fremtiden vil opleve flere og kraftigere regnskyl. Det er derfor vigtigt, at vi indretter vores byer og landområder til at kunne modstå og absorbere disse hændelser. På retningslinjekortet ses de områder, der kan være i risiko for oversvømmelse ved en 100-års hændelse over de næste 60-100 år.
Siden sidste kommuneplanrevision er det blevet et krav til kommunerne i hele landet at udpege områder, der er, eller i fremtiden vil være, i risiko for oversvømmelse, samt indarbejde retningslinjer for, hvordan vi forebygger skader og planlægger i disse områder.
Der kan være flere årsager til, at et område kan være i risiko for oversvømmelse. Det kan bl.a. ske som følge af den stigende vandstand i fjorden eller af de øgede regnmængder. Det er derfor nødvendigt at overveje nøje, hvad der planlægges hvor.
Det er meget bekosteligt at etablere diger på alle udsatte kyststrækninger eller udbygge kloakkerne til at kunne håndtere fremtidens klima. Vi ønsker derfor i Holbæk Kommune, at tilpasningen til klimaforandringerne ikke ses som et problem, der løses isoleret, men at klimatilpasning sker med en helhedsorienteret tilgang. Ved at tænke helhedsorienteret kan klimatilpasning være en løftestang for andre områder end kun klimaudfordringerne. F.eks. kan man tænke rekreativ og biologisk merværdi ind i regnvandshåndteringen eller højvandssikringen. På den måde kan man skabe løsninger, som ikke kun bidrager med den primære tekniske funktion, men som også skaber værdi for de borgere, som dagligt færdes i området.
Holbæk Kommune blev i efteråret 2020 optaget i det forpligtende tværfaglige samarbejde DK2020, hvor vi som kommune forpligter os til Parisaftalens netto-nul målsætning indenfor CO2-reduktion, og at dokumentere, hvordan vi tilpasser os fremtidens klimaforandringer. Der vil derfor i den kommende planperiode blive arbejdet yderligere med mål og krav indenfor klimatilpasning.
Udpegede områder med risiko for oversvømmelse
Kommuneplanens udpegning af risikoområder er sket med baggrund i planlovens krav (planlovens § 11a, stk. 1, nr. 18). De udpegede områder kan således være i risiko for at blive udsat for oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Retningslinjerne sikrer, at risiko-områderne som udgangspunkt friholdes for planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret anvendelse m.v.
Såfremt der indenfor de udpegede områder er ønske om ændret anvendelse mv. skal det belyses om og i hvilket omfang der er behov for at etablere afværgeforanstaltninger. Ved planlægning indenfor områderne vil konsekvenserne af det planlagte blive undersøgt nærmere i form af mere detaljerede undersøgelser af ekstrem-hændelser og vandets påvirkning i forbindelse hermed. Disse undersøgelser kan vise at der er behov for afværgeforanstaltninger, og i givet fald skal disse sikres i planlægningen.
I forbindelse med øvrig myndighedsbehandling f.eks. landzonesagsbehandling mv. skal det også overvejes hvorvidt projekter vedrørende tekniske anlæg og ændret anvendelse kan tillades indenfor de udpegede risiko-områder, og i givet fald under hvilke forudsætninger (krav om afværgeforanstaltninger).
Havvandsstigninger og stormflod
For udpegning af arealer i risiko for oversvømmelse som følge af vandstandsstigninger er benyttet den nyeste tilgængelige højdemodel (Havvand på land, SDFE 2016). Der er for denne analyse benyttet en 100-års hændelse fremskrevet til en lang tidshorisont (år 2120) svarende til en vandstand på 2.85 m. Det valgte niveau er baseret på estimater fra DMI og Kystdirektoratet. Analysen, der ligger til grund for disse udpegninger, kan bl.a. have overset små variationer i terrænet eller smalle højvandsmure og derfor vise oversvømmelser steder, hvor der i forvejen er etableret højvandssikring.
Nedbør
For nedbørsrelaterede udpegninger er benyttet en bluespot-analyse for en 100-års hændelse fremskrevet til en mellemlang tidshorisont (år 2080). En bluespot-analyse er behæftet med en vis grad af usikkerhed, da den udelukkende tager udgangspunkt i overfladen i højdemodellen (2016), og inkluderer derfor ikke ledningssystemet. Det betyder, at analysen vil vise risikoområder, som måske aldrig oplever vand på terræn, ligesom der i realiteten kan være problemer andre steder, som ikke fremgår af udpegningerne. Udpegningerne indeholder desuden kun arealer større end 5000 m2. Grundlaget for udpegningerne skal derfor kun ses som vejledende, og kan aldrig erstatte en fuldt detaljeret analyse, hvor f.eks. overfladetyper og ledningssystem indgår. Det vil derfor altid være nødvendigt at analysere et område nærmere for at kortlægge de reelle risikoforhold i området.
Vandløb
Udpegning af områder under risiko for vandløbsrelaterede oversvømmelser sker på baggrund af Kystdirektoratets analyse for vandløbsoversvømmelse. Analysen er lavet for en 100-års hændelse med GEUS vandføringsdata fra 2013 og den nyeste tilgængelige højdemodel (2016). Analysen viser kun oversvømmelser fra vandløb som følge af havvandsstigninger.
Erosion
Til vurdering af erosionsrelaterede problemer er temaet for kronisk erosion i Kystdirektoratets Kystatlas benyttet. I egenskab af kommunens placering i bunden af Isefjorden er vores kyster kun i relativ lav grad udsat for erosion. Ifølge Kystatlas har vi i kommunen kun kyststrækninger med lav til moderat grad af erosion. Der er derfor ikke indarbejdet udpegninger i relation til erosion.
Grundvand
Oversvømmelse kan også komme nedefra. Det terrænnære grundvand er mange steder stigende. Det sker f.eks. som følge af de generelt øgede regnmængder, sløjfning af dræn og et generelt lavere vandforbrug. Terrænnært grundvand kan derfor skabe problemer i bebyggelser, hvor der ikke er taget højde for dette eller reducere effektiviteten af etablerede klimatilpasningsanlæg. Der er ikke foretaget udpegninger af områder med risiko forårsaget af terrænnært grundvand, da det nuværende tilgængelige datagrundlag er for mangelfuldt. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er risiko forbundet med dette, og ny planlægning bør derfor altid indeholde krav om, at de lokale forhold ift. terrænnært grundvand undersøges.
Nabokommuner
Vand kender ingen grænser, det er derfor vigtigt, at vi som kommune løbende er i dialog med vores nabokommuner om det grænseløse vand. Ved klimatiltag, som kan have effekt på tværs af kommunegrænserne, er det ydermere vigtigt at indgå i dialog og partnerskab for solid forankring og effekt.
Baggrund for analyser
Der er som udgangspunkt for de bagvedliggende analyser, benyttet FN’s Klimapanels høje udledningsscenarie (RCP8.5). Det tager udgangspunkt i et worst-case scenarie, hvor vi globalt fortsætter med at udlede CO2 som man hidtil har gjort. I analyserne er benyttet hændelser, som statistisk set kun vil ske én gang hvert 100. år (100-års hændelse) med en mellemlang til lang (60 - 100 år) tidshorisont. Disse valg er truffet for, at udpegningerne tager højde for nogle af de større hændelser og, at vi er garanteret, at der bliver taget stilling til den potentielle risiko, vi kan møde i fremtiden. Udpegningerne baseres på enkeltstående hændelser, hvilket vil sige, at der ikke tages højde for kombinerede hændelser, hvor der f.eks. forekommer skybrud og stormflod på samme tid.