Højspænding og naturgas

Statisk kort

Retningslinjer

8.4.3 Nye boliger eller institutioner må ikke placeres nær højspændingsledninger, hvor magnetfelter udgør en sundhedsrisiko.

8.4.4 Der må ikke ske ændringer af naturgasnettet som strider mod kommunens varmeplan.

8.4.5 Der må ikke ske aktiviteter i nærheden af de afmærkede naturgasledninger eller højspændingsledninger, hvis aktiviteterne kan true forsyningssikkerheden.

Bemærkninger til retningslinjer

Højspændingsledninger

Holbæk Kommune gennemskæres af et nationalt 132 kV luftledningsanlæg med station i Torslunde. Denne ledning er vist på ovenstående kort.

Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig må ikke opføres tæt på eksisterende højspændingsledninger. Tilsvarende skal højspændingsledninger ikke opføres tæt på eksisterende eller planlagte boliger og børneinstitutioner. Hvor der kan være risiko for påvirkning fra magnetfeltet, bør der ske en vurdering efter forsigtighedsprincippet.

I øvrigt gælder en række afstandskrav i forbindelse med f.eks. etablering af vindmøller som skal overholdes. 

Naturgasnettet

Der er ingen planer om udbygning af det overordnede naturgasnet i Holbæk Kommune.