Biogas og solcelleanlæg

Retningslinjer

Generelle retningslinjer

8.2.1 Gårdbiogasanlæg kan efter en konkret vurdering placeres i tilknytning til gårdanlæg med husdyrproduktion.

8.2.2 Fritstående solcelleanlæg skal tilpasses omgivelserne og som udgangspunkt afskærmes af beplantningsbælter.

Retningslinjer knyttet til udpegede områder på kort

Biogasanlæg ved Audebo

8.2.3 Der er udpeget interesseområde for biogasanlæg (og affaldshåndteringsanlæg) ved Audebo. Interesseområdet muliggør en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg i området.

Fritstående solcelleanlæg

8.2.4 Ved etablering af solenergianlæg skal der tages hensyn til naboer, landskabs- og naturværdier samt kulturhistorie.

8.2.5 Der udpeges et negativt område hvor der normalt ikke kan etableres større solenergianlæg. Dette område omfatter arealer indenfor:

Beskyttelseslinjer:

• Sø
• Å
• Strand
• Fortidsminde

Beskyttede områder:

• Fredskov
• Fredet områder
• Vandløb
• Fuglebeskyttelsesområde
• Habitatområder
• Beskyttede naturtyper (§ 3 natur)
• Beskyttelseszoner ved boringer 25 m

Kommuneplanens udpegninger:

• Bevaringsværdige landskaber
• Større sammenhængende landskaber
• Større uforstyrrede landskaber
• Lavbundsarealer der kan genoprettes
• Vedtagne kommuneplanrammer der er uforenelig med solenergianlæg

Andet:

• Kystnærhedszonen
• Skov
• Jernbaner
• Veje
  

Disse områder benævnes ”negativområder” og fremgår at redegørelseskortet. 

8.2.6 Udenfor negativområder kan der, efter en nærmere konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, måske lokalplanlægges for etablering af solenergianlæg.

8.2.7 Solenergianlæg kan med fordel placeres i nærheden af vindmøller for at opnå en bedre tilkobling til, og udnyttelse af, det eksisterende ledningsnet.

8.2.8 Solenergianlæg skal afskærmes med levende hegn hvis der ikke allerede er afskærmning. Hegnet skal som minimum etableres som 3 rækker af hegn med buske og træer. Hegnet skal etableres med primært hjemmehørende og egnstypiske arter som er almindeligt brugt i læhegn eller i naturlige tilgroninger i det åbne land på Sjælland. Beplantningens sluthøjde skal som udgangspunkt være minimum 4 m højt.

8.2.9 Hvis det er muligt, skal solenergianlæg placeres op ad eksisterende levende hegn, så disse fra start kan virke afskærmende. Såfremt bibeholdelse af eksisterende beplantning, såsom læhegn og andre mindre bevoksninger (mergelgrave, vildtremisser og lign.) vurderes, at have en væsentlig positiv effekt på anlæggets indpasning i landskabet, skal disse søges bevaret i projektet og beskyttes med lokalplanen. Eksisterende beplantning har en stor værdi for biodiversiteten og bidrager til at det tekniske anlæg integreres i det eksisterende landskab, og underordner sig dette.

8.2.10 Trådhegn omkring anlægget skal som hovedregel etableres på indersiden af læhegnet, og hegnet skal hæves ca. 15 cm, så det ikke virker som en barriere for mindre dyr. Alternativt kan hegnet etableres som et bredmasket vildthegn.

8.2.11 Der skal som udgangspunkt holdes en respektafstand til nabobeboelser på 100 m. Efter en konkret vurdering kan der stilles krav om en større afstand af hensyn til opholdsarealernes placering, eller der kan accepteres en kortere afstand pga. eksisterende beplantning, områdets terræn, infrastruktur og lign. eksisterende barriere i landskabet.

8.2.12 Ingen bolig eller landsby må blive omkranses af solenergianlæg på alle sider.

8.2.13 Anlæg skal søges etableret harmonisk ved at anlægget følge konturer i landskabet som f.eks. veje, vandløb, diger mv.

8.2.14 Panelrækkerne skal opstilles, så de i højden har så rette linjer eller bløde buer som muligt eller så vidt muligt følger terrænets/landskabets konturer. Der må ikke opleves ”knæk” i rækkerne, som virker forstyrrende, når man ser ind på anlægget. Der kan kun planlægges for solceller i kuperede områder, såfremt landskabets udformning positivt medvirker til at skjule solcelleanlægget.

8.2.15 Solpaneler må ikke opsættes i større højde end maks. 3,5 meter (overkanten af det øverste panel).

8.2.16 Der må ikke opleves refleksion fra solenergianlægget, der blænder trafik, luftfart eller nabobebyggelser. Solpanelerne skal være ikke-reflekterende (anti-refleksbehandlede).

8.2.17 Ved etablering af solenergianlæg bør borgernes eksisterende mulighed for at færdes ad eksisterende stier og spor i landskabet fastholdes eller erstattes af nye stier eller spor. Nødvendige serviceveje skal som hovedregel anlægges med grusbelægning.

8.2.18 Områderne skal reetableres til tidligere anvendelse og solenergianlægget skal fjernes, når solenergianlægget ikke længere er i drift.

Definitioner

Bemærkninger til retningslinjer

Strategisk Energiplan

I forbindelse med udarbejdelsen af Holbæk Kommune Strategisk Energiplan 2020-2030 er der foretaget en screening af mulige områder til placering af solcelleanlæg, biogasanlæg og vindmøller. Der er som følge af borgerinddragelsesprocessen i forbindelse med den strategiske energiplan vurderet, at der ikke er grundlag for at udpege områder til placering af fællesbiogasanlæg.

Eksisterende biogasanlæg i Holbæk Kommune

På anlægget på Audebo Deponi håndteres større mængder husholdningsaffald. Dette biogasanlæg er pt. ikke dimensioneret til at håndtere husdyrgødning. Der udlægges areal til biogasanlæg ved det eksisterende biogasanlæg ved Audebo Deponi. På den måde sikres det, at biogasanlægget forsat kan udvikle sig. En udvidelse af det eksisterende biogasanlæg forudsætter en nærmere planlægning, herunder at der udarbejdes en lokalplan og eventuelt en VVM-redegørelse for et konkret projekt. Yderligere kræver udvidelsen en række godkendelser.

Fritstående solenergianlæg

Der udlægges ikke konkrete arealer hvorpå der kan etableres solenergianlæg, men konkrete ansøgninger om etablering af solenergianlæg vil blive vurderet i forhold til retningslinjerne. Retningslinjerne omhandler solcelleanlæg på over 1 ha. i landzone.

I forbindelse med prioriteringen af kommende ansøgninger om planlægning for solenergianlæg kan projekter, som skaber en form for merværdi for lokalområdet, f.eks. nye rekreative arealer, klimasikring, stier, naturbeskyttelse, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse eller lunde med frugttræer forvente at blive prioriteret foran andre projekter som ikke bidrager med synergier.

En ansøgning om etablering af solenergianlæg skal indeholde følgende inden en projektansøgning kan indleveres til politisk behandling:

• Visualiseringer af projektets påvirkning af naboer og landskabet
• En redegørelse for lokal forankring, inkl. nabohåndtering samt overvejelser om rekreative anvendelsesmuligheder, klimatilpasning eller anden form for synergi som projektet kan bidrage med i lokalområdet.
• Nettilslutningsredegørelse inkl. overvejelser om VE-opstiller er indstillet på at screene og ansøge sideløbende med planprocessen og afsætning af strøm.
• Generel projektplanlægning og miljøscreening.
• Detaljeret planteplan der forholder sig til biodiversitet og tilpasning til det konkrete omgivende landskab. Samt til den fremtidige drift i forhold til højder på beplantningen.
• Plantegning der viser placering af paneler og master/lynafledere, transformer, adgangsveje mm.

Store solenergianlæg kan som udgangspunkt ikke placeres inden for de udpegede negativområder, da det vurderes, at etablering af solenergianlæg er uforenelig med de interesser der findes i disse områder. Planlægning for solenergianlæg inden for negativområder kan dog undtagelsesvis lade sig gøre, hvis en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse kan godtgøre en placering i området. Ejerskab af fast ejendommen indenfor den negative udpegning er ikke en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Vurderingen og beslutningen om igangsættelse af planlægningen forelægges politisk.

Der er mange arealinteresser knyttet til det åbne land, og langt de fleste områder er allerede omfattet af en eller flere arealinteresser. Det kan f.eks. være geologiske interesseområder, kulturmiljøer, værdifulde landbrugsområder, potentielle vådområder, råstofområder, skovrejsningsområder, områder med skovrejsning uønsket eller beskyttet natur. Det skal i hvert tilfælde konkret vurderes, om en ansøgning om et solenergianlæg er foreneligt med de øvrige arealinteresser. Hvis det vurderes, at et ansøgt solenergianlæg er foreneligt (eventuelt under nogle forudsætninger) med de øvrige arealinteresser, skal der i forbindelse med planlægningen for solenergianlægget indgå et planlægningsmæssigt hensyn til disse arealinteresser, ligesom der skal redegøres for, hvordan der tages hensyn til arealinteresserne. At en ansøgning er beliggende udenfor negativområderne er ikke ensbetydende med at ansøgningen imødekommes, det kommer altid an på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.

Ved placering af store solenergianlæg skal der tages hensyn til naboer. Der skal ved vurdering af nabohensyn redegøres for, hvordan nabobeboelser påvirkes, f.eks. visuelt og med hensyn til støj, og hvilke tiltag der gøres for at afværge påvirkningen. I forbindelse med den visuelle påvirkning kan der f.eks. redegøres for afstand, udsigt, beplantning og genskin. Det skal indgå i overvejelserne, hvor boligen ligger, og hvor de primære opholdsarealer findes. Der kan også tages hensyn til, om der i forvejen findes afskærmninger mod solenergianlægget f.eks. bygninger, terræn, beplantning eller infrastrukturanlæg.

Det primære formål med afskærmende beplantning omkring solenergianlæg er at mindske indsyn og mulig gene for naboer, samt at sikre at det tekniske anlæg integreres bedst muligt i det eksisterende landskab. Beplantningsbælterne skal have en afskærmende effekt, således at områdets tekniske præg ikke opleves dominerende i det omkringliggende landskab. Beplantningen skal bestå af en blanding af træer og buske kombineret med lav busk- og bundbeplantning, så den visuelle påvirkning af anlægget begrænses.

• Nyetableret beplantning skal min. indeholde 15% ammetræer eller -buske af f.eks. Rødel, Grønel og fuglekirsebær. Disse arter er hurtige til at etablere sig og er med til at skabe vækstforhold, som hjælper den resterende beplantning med at etablere sig.
• Beplantningen skal bestå af mindst 3 rækker. Imellem hver række skal der etableres blomstrende buske der kan tilbyde nektar og frugter til bl.a. insekter og fugle
• Beplantningen skal efter 5 vækstsæsoner fremstå sammenhængende og dækkende.

Der skal fortrinsvis anvendes egnstypiske arter som er almindeligt brugt i læhegn, eller i naturlige tilgroninger, i det åbne land på Sjælland. Der skal primært anvendes hjemmehørende arter med blomster og frugter der har værdi som fødekilde for fugle, insekter og dyr aht. biodiversiteten.

Følgende arter, som i udvokset tilstand har en højde på 3-6 meter, kan nævnes: Slåen, Havtorn, Koral hvidtjørn, Hassel, Alm. hyld, Benved, Rød kornel, Tørst, Kvalkved, Dunet gedeblad, hunderose og æblerose. Desuden kan nævnes følgende egnede arter, der ikke karakteriseres som ’hjemmehørende’: Grønel, Kræge, Sargents æble, Blærespirea, Druehyld og Surbær. Der må ikke plantes eksotiske arter, der har tydeligt have/park præg, som er fremmede i det åbne land.

For at sikre variation i beplantningen skal der et passende antal steder gives plads til at grupper af enkelte individer vokser op til mindre træer i højden 8-12 m. Her kan nævnes arter som f.eks. Alm. hvidtjørn, Engriflet hvidtjørn, Koralhvidtjørn, Alm. røn, Alm. hyld, Benved, Mirabel, Surkirsebær, Skovabild, Hassel og Alm. hæg.

Beplantningsbælterne skal fremstå fritvoksende og må ikke have karakter af klippet hæk. Der kan beskæres i bredde og højde, hvis det vurderes nødvendig, svarende til almindelig drift af læhegn i landbrugsdriften. For at sikre en fritvoksende karakter og at undgå ensartet ’studsning’ i 4 m højde er det hensigtsmæssigt at etablere arter der i udvokset tilstand får en højde på ca. 4 m, som nævnt ovenfor.

Beplantningsbælterne skal fremstå varierede og de forskellige strækninger skal fremstå med indbyrdes forskellig karakter, således at beplantningen ikke kommer til at fremstå som en ensartet kant omkring anlægget. Der må gerne etableres enkelte mindre strækninger med kun en art, som er egnet til det, f.eks. med slåen, havtorn eller vilde roser, der kan danne tætte krat, som man ofte ser i det åbne land.

Der skal i forbindelse med ansøgning om lokalplanlægning for solcelle anlæg udarbejdes en detaljeret planteplan der forholder sig til biodiversitet og det konkrete sted (jordbund, eks. beplantning, klimaforhold) og det omkringliggende landskab. Samt en plan for etablering og fremtidig drift i forhold til beplantningens højde og tæthed. Holbæk Kommune forholder sig i den efterfølgende dialog om lokalplanlægning til dette udkast og der kan i denne proces forekomme tilretninger/tilføjelser.

Selve anlæggets udformning skal tage udgangspunkt i stedet og landskabets karakter. Anlægget bør så vidt muligt underordne sig landskabets eksisterende struktur, sådan at markskel, levende hegn, småbiotoper (mergelgrave, søer, vildtremisser o.lign.) og terræn bliver definerende for placeringen af solcelle -stativerne. Store solenergianlæg skal så vidt muligt placeres i en samlet helhed, som så vidt muligt består af sammenhængende arealer. Hensigten er bl.a. at undgå spredte og fragmenterede anlæg og at optimere anvendelsen af arealer, som vurderes egnede til solceller, og dermed samle solenergianlæg på færrest mulige arealer.

Solenergianlæg kan f.eks. etableres i tilknytning til vindmølleområder, transformerstationer, højspændingsledninger og andre tekniske anlæg. Hensigten er at samle de tekniske anlæg og dermed begrænse, at tekniske anlæg spredes på unødigt mange lokaliteter i kommunen og at kapaciteten i det eksisterende ledningsnet kan udnyttes bedre da sol- og vindenergi supplerer hinanden godt. Solenergi producerer bedst om sommeren, hvor produktionen af vindenergi sædvanligvis er lavere. Vindenergiproduktionen er mest effektiv om vinteren, hvor solenergien er lav.