Arealanvendelse
B - Boligområder
Boligområder skal anvendes til helårs boligformål med de bebyggelsesformer, der er nævnt konkret i rammerne for det enkelte boligområde. Bebyggelsesformerne kan omfatte åben/lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse), forskellige former for tæt-lav boligbebyggelse, herunder dobbelt-, række-, og kæde- og klyngehuse samt etageboliger. Som hovedregel kan der også etableres institutioner, faciliteter til fritids- og kulturformål og lignende, som naturligt kan passes ind i boligområdet. Det er umiddelbart tilladt, at der i forbindelse med den enkelte bolig drives erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig, f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed samt dagpleje og lignende liberale erhverv. Erhvervet skal drives af den der bebor boligen.
I Holbæk bymidte kan et boligområde foruden boliger, parkeringsanlæg, grønne områder, pladser mv. rumme kontor- og serviceerhverv og andet erhverv svarende til miljøklasse 1, der kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne. Det fremgår af de konkrete rammer for det enkelte område, hvis der er afvigelser herfra.
C - Centerområder
Centerområder skal anvendes til centerformål svarende til byens størrelse og opland. I centerområder kan der planlægges for boliger, byparker, pladser og grønne områder samt private og offentlige kontor- og servicevirksomheder, detailhandel, parkeringsanlæg, liberale erhverv, undervisning, institutioner, kulturelle aktiviteter, cafeer, restauranter, hotel- og konferencevirksomhed og lignende inden for miljøklasse 1 -3.
Bebyggelsens udformning, tæthed og funktion skal være med til at skabe attraktive bymiljøer. For stationsnære centerområder skal der tilstræbes en samlet planlægning for at sikre en mere intensiv arealanvendelse.
BE - Blandede bolig- og erhvervsområder
Blandede bolig- og erhvervsområder skal anvendes til helårs boligformål samt mindre erhvervsformål. Mindre erhvervsformål kan omfatte mindre håndværks- og serviceprægede virksomheder inden for fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel, transport og lignende inden for miljøklasse 1-2. I tilknytning til erhvervsvirksomheden kan der drives en butik med salg af virksomhedens egne produkter.
E - Erhvervsområder
Erhvervsområder skal anvendes til erhvervsformål. Der kan ikke planlægges for nye boliger i erhvervsområder.
Med henblik på at fremtidssikre områderne som erhvervsområder og forebygge nabokonflikter er der i rammerne for de enkelte erhvervsområder angivet hvilke miljøklasser, og dermed hvilke typer af virksomheder, der kan planlægges for i det pågældende område.
F – Områder til fritidsformål
Områder til fritidsformål skal anvendes til områder med fritidsaktiviteter af forskellig karakter. Områderne kan således omfatte fritidsaktiviteter med rekreative formål og fritidsaktiviteter der ud over dette som også har erhvervsmæssige formål. Det kan fx være lystbådehavne, golfbaner, støjende fritidsaktiviteter, kolonihaver, kursus- og wellnesscentre mv.
H- Havneområder
For de centrale havneområder i Holbæk bymidte skal der tilstræbes en samlet planlægning for at sikre både helhed og variation i arealanvendelse og udformning, samt for at sikre en god visuel sammenhæng med bykernen. Der kan foruden (etage)boliger, parkeringsanlæg, grønne områder, pladser m.v. planlægges for færge-, fisker-, og lystbådehavne, idrætsanlæg og kulturelle formål, detailhandel, café- og restaurationsformål, samt hotel- og konferencefaciliteter m.v., der kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne. Den tilladte miljøklasse fremgår af de konkrete rammer rammer for det enkelte område. Endelig kan der planlægges for anden offentlig eller privat kontor- og servicevirksomhed, institutioner o.lign., der kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne f.eks. opretholdelse af skibsværftsaktiviteter. Den konkrete planlagte anvendelse er nævnt særskilt i de konkrete rammer for det enkelte område.
O - Offentlige områder
Offentlige områder skal anvendes til offentlige formål. Det kan f.eks. være offentlig administration, service-, sundheds-, eller kulturfaciliteter, skoler, idrætsanlæg, institutioner, kirkegårde m.v.
R - Rekreative områder
Grønne områder udlægges til rekreative områder, hvis området har en rekreativ værdi og er frit tilgængelig for alle. Det kan være byparker, fælleder, bynær skov, naturområder eller andre grønne områder, hvor det er muligt at opholde sig, gå ture, opleve naturen, få frisk luft mv.
J - Jernbanearealer
Jernbanearealer skal anvendes til funktioner, der knytter sig til jernbanedrift, herunder parkeringsanlæg.
L - Landsbyer
Disse områder er afgrænsede landsbyer der ligger i landzone, og ny bebyggelse og ændret anvendelse forudsætter derfor som hovedregel en landzonetilladelse. Indenfor nogle af de afgrænsede landsbyer er der mulighed for at bygge ekstra boliger, hvilket typisk vil være ved at bebygge en tom grund eller ved at opdele en stor grund i to, og på denne måde muliggøre en ny bolig. Etablering af en ekstra bolig vil bero på en konkret vurdering og som hovedregel forudsætte en landzonetilladelse. Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende landsbystruktur.
S - Sommerhusområder
Sommerhusområder skal anvendes til sommerhusbebyggelse og feriecentre.
Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie-, og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer og det overordnede stisystem.
For at sikre sommerhusområdernes rekreative og åbne karakter skal sommerhuse holde en afstand på mindst 5 m til vej, sti og naboskel. Garager, carporte og udhuse skal holde en afstand på mindst 2,5 m fra skel mod vej, sti og nabo og holdes i en maksimal højde på 2,5 m i en afstand af 5 m fra skel.
Andre emner
Bebyggelsens omfang, placering og udtryk
Ny bebyggelse, som opføres i allerede udbyggede områder, skal som hovedregel tilpasses facadelinjer, husdybder, etageantal, gesimshøjder, tagform og materialevalg ved den omgivende bebyggelse. Ny bebyggelse kan dog opføres med anden udformning og materialevalg, hvis dette efter en nærmere konkret vurdering skønnes at kunne bidrage positivt til det samlede bymiljø.
Særskilt for bebyggelse i bymidten i Holbæk gælder herudover, at ny bebyggelse som hovedregel skal opføres i 2 1/2 til 3 etager, dog op til 12 etager på enkelte steder, forudsat at dette efter udarbejdelse af sol- og skyggediagrammer samt visualiseringer planmæssigt kan forsvares. Ved højt byggeri skal der opføres særligt kvalitetsbetonet arkitektur. I bymidtens etagebebyggelse kan uudnyttede tagetager indrettes til taglejligheder uanset den angivne bebyggelsesprocent for området, hvis det vurderes at der er tilstrækkelige udendørs opholdsarealer.
Parkeringsarealer
Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse er udgangspunktet, at der som minimum skal sikres følgende antal p-pladser:
Boliger i Holbæk bymidte (alle kommuneplanrammer indenfor distrikt 1):
Mindst 1,5 p-plads pr. bolig
Boliger udenfor Holbæk bymidte:
mindst 2 p-pladser pr. åben/lav bolig
mindst 1,5 p-plads pr. tæt/lav bolig
mindst 1 p-plads pr. etagebolig
mindst 0,8 p-plads pr. kollegiebolig, ungdomsbolig og lignende
Detailhandel og erhverv:
1 p-plads pr. 25 m2 bruttoetageareal dagligvarebutik
1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal udvalgsvarebutik og butik med pladskrævende varer
1 p-plads pr. 50 m2 etageareal publikumsorienteret service
1 p-plads pr. 50 m2 etageareal erhverv, kontor, institution m.v.
1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal til engrosvirksomheder, lager, værksteder m.v.
Offentlige formål:
Parkeringskrav til offentlige formål fastsættes i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i kravet til kontor- og serviceerhverv.
Opholds- og legearealer
Størrelse og placering af opholds- og legearealer skal fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen og/ eller byggesagsbehandlingen. Opholds- og legearealerne skal være af god kvalitet med mulighed for ophold på et areal af privat/halvprivat karakter, hvor der er sol i eftermiddagstimerne i sommerhalvåret og beplantning, f.eks. i form af træer og buske.
I nye boligområder skal der som udgangspunkt udlægges minimum 10 % af det samlede grundareal til fælles friarealer. I områder til etagebebyggelse eller tæt-lav boliger er det særligt vigtigt, at der er friarealer, som har kvalitet i forhold til at fungere til ophold og leg. Det vil sige opholdsarealerne skal kunne indbyde til fysisk aktivitet og fungere som sociale rum for områdets beboere samt anlægges med god tilgængelighed, gerne med (sti)forbindelser til andre grønne områder.
Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal der udlægges opholds- og legearealer efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.
I områder, som er udlagt til centerformål eller erhvervsformål, skal der udlægges opholdsarealer til beboere og ansatte efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde. I byer med tæt bebyggelse kan der eksempelvis etableres fælles opholdsarealer i form af tagterrasse, altaner, indre gårdrum eller lign.
Bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 i henhold til SAVE-registrering skal søges bevaret og må ikke nedrives uden en nærmere vurdering og tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte bygninger, som ikke i sig selv er bevaringsværdige.
Facader og skilte i byzone
Nedenstående generelle rammer gælder, hvor der ikke i medfør af lokalplanlægning er fastsat andre bestemmelser om skiltning.
Facadeskilte og facadeudstyr
Skiltning, udhængsskabe, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne iøvrigt, og skal respektere facadens opdeling med døre, vinduer materialer og farvesætning. Skiltning må således ikke gennemføres sammenhængende i hele facadelængder uden hensyntagen til døre, vinduer og facaderytme. Facadeskiltning kan ske ved bemaling direkte på facaden, i felter, mindre skiltebånd eller med enkeltbogstaver / reliefbogstaver. Bogstavhøjden må generelt ikke overstige 50 cm. I centerområder skal facadeskiltning udføres med skiltebogstaver/ reliefbogstaver fremfor pladeskilte.
Sokler, gesimser og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning.
Facadeskilte skal begrænses til stueetagen, og skal samordnes med den øvrige skiltning inden for samme facade. Belysningen af skilte skal være afdæmpet og må ikke blænde, pulsere eller blinke.
Skiltning på vinduer
Udstillingsvinduer må ikke blændes af eller ved skiltning/ opklæbning dækkes mere end maksimalt 25%. Skiltning må ske ved opklæbning af løse bogstaver og logo på udstillingsvinduer.
Lysskilte
Lysskilte skal være afdæmpede og må ikke blænde, pulsere eller blinke.
Fritstående skilte
Som hovedregel må kun opsættes ét større fritstående skilt eller pylon pr. ejendom/ forretning/ virksomhed, som alene reklamerer for den pågældende virksomhed og øvrig skiltning må kun omfatte facadeskilte og mindre henvisningsskilte. Skiltet/ pylonen må max. være 3 m høj og bredden må ikke overstige 1,25 m. ( Andre størrelser, begrænsninger kan være fastsat ved lokalplanlægning). Hvor ejendommen har mere end én indkørsel, og hvor disse er placeret visuelt uafhængigt eller med stor afstand, kan tillades én pylon ved ved hver indkørsel. Langs veje skal fritstående skilte placeres på egen grund og under iagttagelse af evt. tinglyste byggelinjer på det pågældende sted. Der ud over skal det placeres min. 2,5 m fra naboskel. Hvis flere virksomheder/ forretninger er placeret på én ejendom, skal skiltningen samles på én pylon eller samordnes med et fælles udtryk ved maks. én pylon pr. virksomhed. Ved indplacering af fritstående skilte i handelsgader og centerområde i bymidten skal i særlig grad iagttages, at skiltning tilpasses omgivelserne såvel i skala som i udtryk. Belysningen af skilte skal være afdæmpet og må ikke blænde, pulsere eller blinke.
Gavlreklamer
Gavlreklamer er ikke tilladt.
Reklameflag og bannere
Reklameflag og reklamebannere kan kun etableres i erhvervsområder og kun i begrænset omfang; maks. 3 stk pr. virksomhed, á maks. 8 m stanghøjde med en maks. størrelse flag på 150 cm x 225 cm. (Andre størrelser, begrænsninger kan være fastsat ved lokalplanlægning).
Midlertidig skiltning
Skiltning på byggepladser i erhvervsområder og i bymæssig bebyggelse skal placeres i forbindelse med byggepladsen på hegn eller stillads og skiltet må ikke overstige 3 m2. Stilladsreklamer må kun opsættes i kortere perioder i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter.
Skiltning ved indfaldsveje
I byzone langs indfaldsveje til kommunens byer må ikke opsættes skiltning og reklamer hverken som fritstående skilte, skilte på mur, hegn, bygningsfacader el. lign., udover egen skiltning for den pågældende ejendom, i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer. Bestemmelsen har til hensigt at medvirke til at forbedre den æstetiske helhed set i sammenhæng med retningslinje om smukkere indfaldsveje.
Tekniske anlæg til områdets forsyning
Uanset rammebestemmelserne i øvrigt kan der i en lokalplan gives mulighed for anlæg, som er nødvendige til områdets forsyning. Det er en forudsætning, at anlæggene placeres, udføres og anvendes under størst mulig hensyntagen til det område, hvor de placeres. Bassiner til opsamling af regnvand indrettes, så de kan indgå som et rekreativt element i bebyggelser eller erhvervsområder.
Smukke indfaldsveje
Indfaldsvejene til Holbæk by og de 17 lokalområdebyer skal fremstå som en æstetisk helhed. Helheden skal skabes gennem en regulering af bygningsfacaderne, ved at undgå dominerende reklamer, skiltning, oplag og hegning samt ved en samlet planlægning for beplantning mv. langs vejene.