Undløse lokalområde

Undløse lokalområde omfatter hovedbyen Undløse, samt landsbyerne Tømmerup, Ulkestrup, Søndersted, Østrup og Mogenstrup samt sommerhusområdet ved Jukkerupvænge. Undløse ligger cirka 12 km fra Holbæk.

Undløse lokalområde er i den nordlige og den vestlige del stærkt kuperet, mens området mod syd og sydøst er fladere og domineret af landbrugsarealer. Undløse by er beliggende på grænsen mellem disse to områder. Helt mod syd ligger Åmosen landskab, som adskiller sig fra resten ved at være udstrakt, fladt og øde.

Undløse by er domineret af kirken, som især er fremtrædende, når man kommer til byen fra vest. Byen er blevet udbygget af flere omgange. Dette har bevirket, at den oprindelige landsbystruktur er udvisket, og byen er i dag præget af flere parcelhuskvarterer fra forskellige tidsperioder. I Undløse ligger de offentlige servicefunktioner som bl.a. skole, hal og institutioner centralt i byen. I byens syd-østlige del findes et mindre område, der er udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde. Et område med jordbrugsparceller afrunder byen mod øst.

Væsentligste kulturmiljøer i lokalområdet er herregårdslandskabet omkring hovedgården Kongsdal og Åmosen.

Læs mere om Undløse lokalområde på dette link​

Der er i 2019 udarbejdet en boligstrategi for Holbæk Kommune. Boligstrategiens afsnit om Undløse lokalområde kan ses her

Den samlede boligstrategi for Holbæk Kommune kan findes her

Rammer for lokalplanlægning

loading image
Henter kort...
static-map

RAMMEDETALJER

Rammedetaljer placeholder