Ugerløse lokalområde

Ugerløse lokalområde omfatter Ugerløse by og bebyggelserne Jonstrup, Nyrup og Brændsholt. Hovedbyen Ugerløse ligger ca. 12 km syd for Holbæk.

Landskabet omkring Ugerløse er svagt bølget og ensartet med forholdsvis mange elementer som småbrug, småskove, bevoksede diger og varierede dyrkningsarealerStørstedelen af lokalområdet er typisk landbrugslandskab med mellemstore gårde. Der er få skove i området omkring Ugerløse by, men nord og vest for lokalområdet findes flere større skove.

Det åbne land i en radius af ca. 1,5 km omkring Ugerløse er udpeget som kirkeomgivelser for at sikre den karakteristiske kirke som et element i landskabsoplevelsen. Kirken er opført i 1876 i nygotisk stil.

Hovedbyen Ugerløse ligger mellem Holbæk, Tølløse, Ringsted og Sorø. Statsvejen Sorøvej løber igennem byen fra nord til syd, og en række overordnede kommuneveje mod øst og vest kobler sig på Sorøvej i Ugerløse. Ugerløse er derfor præget af megen gennemkørende trafik. Kirken er byens dominerende bygning og markerer byens midte, hvor byens dagligvarebutik også findes. Hovedgaden er præget af tæt bebyggelse i gadelinjen, rundkørsler og gentagne rækker af træer. Den tidligere præstegård, der ligger i den nordlige del af Hovedgaden huser i dag byens forsamlingshus. Byens skole, øvrige institutioner og idrætsanlæg findes sydvest for hovedgaden. I byen findes også mindre og mellemstore industri- og håndværksvirksomheder. Den vestlige del af byen er præget af parcelhusbebyggelser og offentlige institutioner. I byens vestlige del er etableret et velfungerende stisystem.

Læs mere om Ugerløse lokalområde på dette link

Der er i 2019 udarbejdet en boligstrategi for Holbæk Kommune. Boligstrategiens afsnit om Ugerløse lokalområde kan ses her

Den samlede boligstrategi for Holbæk Kommune kan findes her

Rammer for lokalplanlægning

loading image
Henter kort...
static-map

RAMMEDETALJER

Rammedetaljer placeholder

Ugerløse helhedsplan

I efteråret 2017 blev Ugerløse Helhedsplan vedtaget. Helhedsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Ugerløse lokalforum, fællesskaberen og borgere i byen. Der blev afholdt en workshop for alle borgere i januar 2016. Workshoppen resulterede i mange ideer til lokale tiltag og fremtidige udviklingsmuligheder, disse er opsummeret i helhedsplanens idekatalog.