Svinninge lokalområde
Svinninge lokalområde omfatter Svinninge og landsbyerne Stokkebjerg, Hjembæk, Skelbæk og Gudmandstrup. Hovedbyen Svinninge ligger ca. 12 km vest for Holbæk.
Landskabet omkring Svinninge har overordnet set karakter af åbent landbrugsland med sparsom beplantning og ensartet terrænform. Mod syd og sydvest er landskabet præget af skov- og moseområderne ved Agersvold. Længere mod nord skifter området karakter til mere intensivt landbrugsland herunder 4-5 større husdyrbrug samt et par store planteavlsbrug. Længst mod nord er landskabet præget af en storslået udsigt over Svinninge Vejle til højdedragene ved Vallekilde.
Området er præget af gode vejforbindelser i alle retninger.
Læs mere om Svinninge lokalområde på dette link