Opret en nyhed

Sådan oprettes en nyhed i Sitecore.

1) Log ind på Sitecore med brugernavn og adgangskode.

2) Find mappen, som nyheden skal oprettes i

+ Content
+ Hjemmeside
+ Home
+ Service
+ Nyheder
+ [aktuelt årstal]
+ ByOgLandskab

3) Marker mappen ByOgLandskab og klik på Nyhed i toppen af siden.

4) Du skal nu indtaste navnet på det nye element. Navnet må ikke indeholde mellemrum og specialtegn, så hvis nyheden f.eks. omhandler Forslag til Lokalplan 3.40 Et boligområde ved Østerled, skrives det på følgende måde: ForslagtilLokalplan0340EtboligomraadevedOesterled

5) Du vil se nedenstående skærmbillede, og kan nu gå i gang med at oprette nyheden.

Et godt tip (gælder både nyheder og artikelsider). Hvis du opretter en artikel og ikke vil risikere, at den bliver udgivet ved en fejl, så klik:

- Udgiv (øverste fane)
- Skift (næstøverste fane)

Fjern fluebenet under fanen Element og Kan udgives.

6) Start med at omdøbe både Menutitel og Sidens overskrift. Teksten i disse felter er den, der vises på nyheden, når den udgives.

7) I feltet Sammendrag skrives et kort resumé af nyhedens indhold.

8) Dobbeltklik i feltet Brødtekst for at åbne for redigering. Indsæt nyhedsbilledet med formatet 696 x 176 px ved at klikke på billed-ikonet. Find By og Landskab's mappe med billeder:

+ By og Landskab
+ Plan
+ Nyheder og artikler

Klik på Upload, find billedet lokalt og klik på Indsæt.

9) Skriv din tekst under det indsatte billede. Teksten bør indeholde en kort beskrivelse af

- planens formål (eller planernes formål, hvis der er kommuneplantillæg)
- lokalplanområdet
- forslagets høringsperiode eller planens vedtagelses- og offentliggørelsesdato

samt et link til lokalplanens forside på planer.holbaek.dk. Link-teksten skrives: Læs mere om lokalplanforslaget/lokalplanen her.

Omhandler nyheden flere lokalplaner, listes planernes navne blot op (husk at nævne eventuelle kommuneplantillæg), og der linkes til forsiden for Planforslag i høring eller Aktuelle afgørelser og tilladelser.

Klik på Accepter.

10) Ansvarlig redaktør. Her vælges Pernille Adriane Olsen, som er ansvarlig for nyhederne i vores afdeling.

11) Abonnementsdato. Klik på Nu eller indsæt dato og tidspunkt.

12) Ikon til nyhedsoversigt. Klik på Gennemse og find herefter mappen Nyheder 175x80 px. Her uploades det lille ikon, som bliver synligt i nyhedsoversigten på hjemmesiden.

 

13) Beskrivelse. Dette felt er meget vigtigt at udfylde i forhold til Googles søgeresultater. Skriv en række ord (adskilt af kommaer), der beskriver planen - se eksempel herunder.

 

14) Nyhedskonfiguration. Klik på Nu eller indsæt dato og tidspunkt.

15) Nyhedskategorier. Her vælger du, hvilke af www.holbaek.dk's forsider nyheden skal optræde på. Høringer af lokalplanforslag og vedtagne lokalplaner vises som hovedregel på Borger og Politik.

16) Abonnementskategori. (Spørg Christian Schiønning eller Pernille Adriane Olsen, kategorien er vist ny).

17) Klik på Gem øverst til venstre. Klik på Preview for at se, hvordan siden ser ud.