Fysisk forside og PDF
Inden PDF'en af lokalplanen eller lokalplanforslaget genereres, skal der laves en forside.
På lokalplaner.holbaek.dk/admin under fanen Struktur finder du allerneders mappen Forsider. Klik på + og klik på undermappen Forside_skabeloner.
Klik én gang på den forside du skal lave (Forslag, Politisk behandling eller Vedtaget), klik på Funktioner øverst på siden og derefter på Kopier sider. Vælg at kopiere siden til stien Website indhold/Forsider (ligger næsten i bunden af listen).
Fanen Forsider åbner nu automatisk. Find den kopierede skabelon, den lægger sig som regel i bunden - tjek datoen for oprettelse. Klik på Rediger sidens egenskaber:
Her ændrer du Titel til f.eks. "Forside_x.xx_forslag". Klik på knappen Forslag i højre side, sæt en bindestreg i feltet Beskrivelse og klik Opdater i bunden af skærmen. For at navneændringen skal træde i kraft, skal siden tjekkes ind. Klik én gang på siden, derefter på Versions styring og Check ind.
Dobbeltklik på siden for at åbne den for redigering. Udfyld de relevante felter og vær omhyggelig med at skrive de rigtige datoer under billedet.
Dobbelklik herefter på selve billedfeltet og slet det indsatte standard-billede. Følg nedenstående manual for at lave et forsidebillede.
Sådan laver du forsidebilledet til lokalplan-PDF'en
Åbn forsideskabelonen "Forside_LP_test_800_800" i PhotoShop. Filen findes på T-drevet: Teams > Plan > Skabeloner > Billedskabeloner til ODEUM.
Indsæt luftfoto af lokalplanområdet genereret i NetGIS.
Tegn lokalplanafgrænsningen med Polygonal Lasso Tool. Tag en kopi af det indtegnede område og placer det over laget "hvid 50%". Højreklik på laget og vælg Blending Options. Klik på Stroke, vælg stregtykkelse 5px og Color: #e86c19. Klik OK. Tænd eller sluk for laget FORSLAG alt efter lokalplanens status.
Vælg File > Save for Web and Devices og gem billedet som jpg med quality 60 i din lokalplanmappe på T-drevet.
Vend tilbage til lokalplanforsiden i ODEUM og klik på ikonet for Indsæt/rediger billede. Klik på det lille ikon ud for feltet Billed-URL og klik én gang på mappen med lokalplannummeret (hvis ikke mappen er oprettet klikkes "Opret ny folder"). Klik på Upload eller erstat fil og find det forsidebillede du lige har lavet i PhotoShop. Når billedet er uploadet vælges det, og der klikkes Vælg fil øverst til højre. Herefter klikkes Indsæt, og billedet er nu sat ind på forsiden. Klik én gang på billedet og vælg Centreret. Gem siden og tryk tilbage.
Forsiden er nu lavet.
Generer PDF
Når du skal generere en PDF af din lokalplan, skal du bruge PDF Generatoren.
Klik på fanen Administration og derefter på Vis moduler. Klik på + ud for PDF Generator og derefter på PDF print konfiguration. Her klikker du på din egen print-konfiguration (hvis du ikke har nogen, så bed en ODEUM-superbruger om at hjælpe dig med at oprette en).
En Print-konfiguration kan se sådan ud:
Klik på din lokalplan i menuen til venstre og klik Vælg alle sider i folder.
I menuen til højre ryddes der op i de sider, der skal medtages i lokalplanen. F.eks. skal sider med navnet Redirect ikke indgå i PDF'en. Listen i billedet herover er et eksempel på, hvordan siderne står rigtigt. Tallet til sidst (3.41) henviser til lokalplanens bestemmelser.
Udfyld de nederste felter som vist på billedet. Ved Forside vælger du den forside-PDF du netop har lavet.
Ved Filnavn (uden .pdf) skriver du [lokalplannummer]_[status]. I eksemplet herover er der tilføjet "u_bilag" til filnavnet. Dette skyldes, at PDF'en skal samles med de relevante kortbilag, før den uploades til ODEUM, PlansystemDK m.v.
Klik Gem konfiguration.
For at generere PDF'en klikkes nu på det lille ikon ud for dit konfigurationsnavn:
Klik på "Job køen" for at se status på den genererede PDF (når den er færdig viser der sig et lille PDF-ikon under "Handlinger").
Find PDF, tilføj bilag, upload til ODEUM, link til PDF
Du kan nu finde den genererede PDF under Administration > Mediearkiv > Filarkiver > pdf. Gem den på skrivebordet eller i lokalplanmappen på T-drevet. Find de relevante kortbilag og lav en samlet PDF, hvor kortbilagene ligger til sidst (brug funktionen "Combine supported files in Acrobat..."). Gem den samlede PDF med navnet "x_xx_forslag" (hvis planen er et forslag).
Lokalplanforslaget med bilag uploades nu til ODEUM. Gå ind i mappen Administration > Vis moduler > Mediearkiv > Filarkiver > [xx_xx] (aktuelt lokalplannummer). Klik på det hvide ikon øverst til venstre "Upload eller erstat fil". Find den samlede PDF lokalt og upload den til ODEUM.
Skal linket bruges i en annonce, kan du højreklikke på filnavnet og derefter på "Kopier linkadresse" (Google Chrome) eller "Kopier genvej" (Internet Explorer). Du kan nu kopiere dette link over i din annonce ved at markere den tekst, der skal laves til et link, højreklikke og vælge "Indsæt/rediger link".
OBS. Det er vigtigt, at PDF'en er korrekt, da den er det juridisk gældende dokument, når lokalplanen skal indmeldes til PlansystemDK. Du skal selv sørge for at vedhæfte kortbilag i den rigtige størrelse og evt. MV-screening og kommuneplantillæg.