Inden du melder ind til PlansystemDK skal du have givet bestemmelserne et PlanID og have sat status til Kladde.
Klik på fanebladet Administration og derefter Vis moduler. Klik på ODEUM e-Plan, derefter Typer og til sidst lpPlanDK2. Her vælger du Eksporter til plansystem.
- Vælg din lokalplan på listen
- Klik på Næste
Nu er planen eksporteret til PlansystemDK.
Gå ind på http://plansystemdk.dk/ og klik på Indberette planer. Du skal logge på med bruger og kodeord (bed Maja eller Rikke om at oprette dig).
Du finder din lokalplan ved at vinge Kladde og Lokalplan af. Klik på Hent valgte planer.
Lokalplanen kommer frem på listen og du skal nu tegne geografien på. Klik på Geometri (globus) eller se hvordan geometrien kan uploades som shape-fil.
I topbaren på det nye vindue kan du klikke på ikonet Opsætning af temaer, hvor du kan vinge Administrative grænser af. Det medtager matrikler på kortet.
Lokalplanområdet kan tegnes ved at klikke matrikler til. Klik på ikonet Udvælg geometrier under Tegneværktøjer. Hold Shift nede for at vælge flere matrikler. Når du har valgt alle matrikler klikkes på ikonet Udvid objektets geometri med den valgte flade under Operationer.
Du kan også selv tegne lokalplanområdet med Tegn flade eller flytte, kopiere, slette mv.
Når du har tegnet lokalplanområdet ind klikker du på Opdatér. Herefter kan du lukke vinduet ned og geometrien er tilføjet.
Delområder meldes ind på samme måde, dog vælges disse i mappen lpDelPlanDK2.
Upload lokalplangrænse (geometri)
Når lokalplanforslaget er indmeldt som kladde, kan du med hjælp fra Geodata-teamet uploade lokalplangrænsen (hvis den følger matrikelskel eller andre administrative skel, kan du selv tegne den i Plansystem).
Følg nedenstående trin:
1) Noter lokalplanforslagets Plan-ID og videregiv det til Geodata, som vil hjælpe med at tegne lokalplangrænsen. Afgrænsningen gemmes som shape-fil, og som attributter indtastes kun planforslagets Plan-ID.
2) Bed Geodata-eksperten om at sende dig shape-filen (filen er opdelt i tre; shp, dbf og shx) og gå til uploadmodulet http://upload.plansystem.dk/.
3) Nu skal shape-filerne uploades. Udfyld felterne som vist nedenfor:
Skriv din mailadresse, vælg kommune, under "Tema (Plantype)" vælges "LokalPlan", sæt mærke i "Uden attributter". Vælg "Shape" som filtype og find filerne, som Geodata-eksperten har sendt dig. Tryk "Upload til PlansystemDK".
4) Gå tilbage til indberetningsmodulet på http://indberet.plansystem.dk. Under det aktuelle lokalplanforslags geometri er lokalplangrænsen nu tilknyttet.
Indmelde forslag til plansystemDK
Gå ind på http://plansystemdk.dk/ og klik på Indberette planer. Du skal logge på med bruger og kodeord.
Genfind din kladde af lokalplanen.
Klik på Redigér (blyanten) og udfyld de obligatoriske felter under Planidentifikation.
Vedhæft først pdf af lokalplanen og indsæt derefter webadressen. (Gøres det omvendt ændres webadressen, når der vedhæftes pdf.)
Klik derefter på Indberet.
OBS: Det er VIGTIGT at pdf'en af lokalplanen er korrekt, da den den er det juridiske dokument på PlansystemDK. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem den digitale lokalplan og pdf'en, så er pdf'en der gælder.