Indmeld til Plansystem

Kommuneplantillæg indmeldes som kladde til PlansystemDK.

Indberetning (PDF) og geometri

Gælder kommuneplantillægget hele kommunen, vinges dette af i PlansystemDK. Gælder tillægget derimod for et afgrænset område, følg da nedenstående trin (eksemplet tager udgangspunkt i upload af tillæg 1 for Sophienholm Grusgrav, maj 2014):

1) Vælg indberetningsmodulet http://indberet.plansystem.dk. Klik i boksen "Vedtaget", vælg "Kommuneplan" og tryk derefter "Hent valgte planer".

2) Klik på pilen til venstre for Kommuneplan 2013 (aktuel kommuneplan).

3) Klik på + til venstre for "Tilføj nyt kommuneplantillæg til kommuneplan".

4) I indberetningsboksen udfyldes plannavn (skrives således: Kommuneplantillæg nr. X - Navn), PDF'en findes lokalt på computeren og uploades og der vælges, om tillægget er med tilhørende VVM-redegørelse eller ej. Tryk indberet, og tillægget er indberettet som kladde.

Du tilknytter en ramme og en retningslinje til kommuneplantillægget med hjælp fra Geodata-teamet. Følg nedenstående trin:

5) Noter kommuneplantillæggets PlanID og videregiv det til Geodata, som vil hjælpe med at tegne den nye kommuneplanramme. Rammen tegnes og gemmes som shape-fil, og som attributter indtastes kun tillæggets PlanID.

NB: Når en geometri skal tilknyttes en retningslinje, skal Geodata-eksperten på samme måde lave en shape-fil, men som attributter ændres feltnavnet PlanID til "objekt_id", og tillæggets PlanID indtastes i feltet.

6) Bed Geodata-eksperten om at sende dig de to shape-filer (hver fil er opdelt i tre; shp, dbf og shx) og gå til uploadmodulet http://upload.plansystem.dk/.

7) Nu skal shape-filerne uploades. Vi starter med kommuneplanrammen - udfyld felterne som vist nedenfor:

Skriv din mailadresse, vælg kommune, under "Tema (Plantype)" vælges "KommunePlanRamme", sæt mærke i "Uden attributter". Vælg "Shape" som filtype og find filerne, som Geodata-eksperten har sendt dig. Tryk "Upload til PlansystemDK".

8) Upload af retningslinjer foregår på samme måde som ovenstående, du skal blot vælge et tema, der passer til retningslinjen i feltet "Tema (Plantype)". I tilfældet med Tillæg nr. 1 - Sophienholm Grusgrav, valgte vi temaet "VirksomhedSaerligtBeliggenhedsKrav".

9) Gå tilbage til indberetningsmodulet på http://indberet.plansystem.dk. Under det aktuelle kommuneplantillæg er rammen og retningslinjen nu tilknyttet. HUSK at vælge det rigtige tema i visningen til venstre, i dette eksempel "1107 Særligt beliggende virksomhed":

10) Klik på "Rediger" ud for hhv. rammen og retningslinjen og tilføj de nødvendige oplysninger. Vær opmærksom på navngivningen: Feltet "Plannummer" udfyldes med rammenavnet (f.eks. 14.E07) på kommuneplanrammen, og med retningslinjenummeret (f.eks. 6.3.7) under retningslinjen. Ved indberetning af retningslinjen spørges til "Oprindelse", her vælges "Ikke udfyldt".

11) Sæt forslags- og høringsdatoer på selve kommuneplantillægget, disse oplysninger nedarves til både ramme og retningslinje.