Kommuneplanen er omdrejningspunkt for arealplanlægning og initiativer, der har et fysisk aftryk. Det betyder, at kommuneplanen ikke indeholder politikker og mål for den kommunale serviceforsyning.
Kommuneplanen er således den sammenfattende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om de overordnede mål og retningslinjer for arealanvendelsen, såvel i byerne som i det åbne land.
Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse.
Kommuneplanens status - vedtaget
Kommuneplan 2021 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 25. august 2021. Den politiske behandling af sagen kan ses her - pkt. 200.
Forslag til kommuneplan var i offentlig høring i perioden fra onsdag den 3. februar til og med mandag den 12. april 2021. Du kan se de indkomne høringssvar her.
Den endelig vedtagne kommuneplan blev offentliggjort den 15. oktober 2021.