Retningslinjer
Retningslinjer knyttet til udpegede bygninger på kortet
5.4.1 Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1-4 udpeget i henhold til SAVE-registreringen skal søges bevaret og må ikke nedrives uden en nærmere vurdering og en tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
5.4.2 Bevaringsværdige bygninger skal sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration af øvrig lovgivning. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som i videst muligt omfang sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte bygninger, som ikke i sig selv er bevaringsværdige.
Bemærkninger til retningslinjer
Hensigten med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige bygninger er at sikre de bevaringsværdige bygninger, som er væsentlige for den eksisterende kulturarv i kommunen. I den tidligere Holbæk Kommune er grundlaget for udpegningen af bevaringsværdige bygninger Kommuneatlas 1993. Heri er samtlige bygninger opført før 1940 og en række bygninger opført i perioden 1940 - 60 registreret med en bevaringsværdi fra 1 til 9 efter SAVE-metoden. De bevaringsværdige bygninger er delt op i tre kategorier:
1-3 = høj bevaringsværdi
4-6 = middel bevaringsværdi og
7-9 = lav bevaringsværdi
Øvrige bygninger uden klassifikation betragtes som ikke bevaringsværdige. Medmindre disse er udpeget og sikret gennem en lokalplan eller i en kulturmiljøbeskrivelse.
Det tilstræbes, at der gennemføres en SAVE-registrering af alle bevaringsværdige bygninger i Holbæk Kommune. Det er målsætningen, at alle bevaringsværdige bygninger registreres efter de samme bevaringsværdier.
En SAVE-registrering er en kortlægning og registrering af byers og bygningers bevaringsværdi efter en særlig metode. Metoden i SAVE-arbejdet er udviklet med den hensigt at skabe en enkel og let forståelig fremgangsmåde, der på kort tid kan give et overblik over en bydannelse og en vurdering af de kvaliteter, der er i byen og dens bygninger i dag. Den topografisk-historiske tradition videreføres ved at kombinere brugen af den lokale viden med topografiske og historiske analyser; og den arkitektoniske tradition ved at kombinere den arkitektoniske iagttagelse med kulturhistorisk viden.
Den arkitektoniske iagttagelse betragtes i SAVE-arbejdet som den væsentligste retningsviser for vurderingen af bevaringsværdier. Det vil sige, at det er det umiddelbart iagttagelige, der gøres til genstand for arkitektonisk vurdering. Den arkitektoniske iagttagelse kvalificeres af den topografiske undersøgelse og af de historiske analyser.
Betydningen af udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er en offentlighedsprocedure forud for ansøgning om en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger.
Ved genopførsel af fredede og bevaringsværdige bygninger, som på grund af manglende vedligeholdelse, brand eller på anden måde ikke længere er anvendelige, vil der blive lagt vægt på, at byggeriet er tilpasset det omkringliggende miljø og stedets byggeskik. Dette er umiddelbart ikke til hinder for, at et byggeri kan opføres i moderne materialer og et nutidigt formsprog.